Generation handball
  • Hellebjerg

Nyt og gammelt hos FCM

søndag. 07. februar - 2016 af Claus Sonne  | Foto: hfoto.dk


FCM fortæller følgende om trænersitutionen i næste sæson:

Vi er stolte over, at vi kan præsentere at det igen i den kommende sæson vil være Ole Jensen, som skal stå i spidsen for vores talentfulde U16 hold.

Hans håndboldfaglige viden, menneskelige indsigt samt et vinderinstinkt ud over det sædvanlige har gjort ham til en såvel dygtig som vellidt træner. Ole er til dagligt lærer på ISI efterskolen samt pt landstræner på U18 damelandsholdet.

Omkring vores U18 hold har vi valgt at ansætte et nyt ansigt i klubben. Det bliver Allan Kjær, som overtager styringen omkring holdet. Allan kommer fra en stilling som 2. divisions træner i Vesthimmerland, og har bl.a. trænererfaring fra 1. division herrer og er ligeledes tidligere elitespiller i Viborg og Skive. Vi glæder os meget til samarbejdet og byder Allan velkommen i ulveflokken.

Rikke Thorsen som er vores dygtige fysioterapeut gennem mange sæsoner har valgt, at forlænge hendes samarbejde med FCM Ungdom, så det indtil videre løber en sæson mere, hvilket vi er yderst tilfredse med.

Vi tager afsked med vores fysiske træner Kim Magnussen, som gennem flere sæsoner har styret vores U hold til at være i skarp træning og vi takker Kim for et godt samarbejde.

Vi har derfor lavet en aftale for den kommende sæson med Mads Bendiksen, som er fysisk træner, lærer på ISI og har en ph.d. i fysiologi. Han vil som udgangspunkt lave vores bagvedliggende strategier og programmer for den fysiske træning i FCM Ungdom. Til at udføre og varetage den fysiske træning i det daglige, har vi ansat Aleksander Egebjerg Georgsen. Han er uddannet lærer og er fysisk træner og vi glæder os meget til samarbejdet med såvel Mads som Aleksander.

Vi tager ligeledes afsked med keepertræner Michael Christiansen, og vi arbejder pt på at ansætte en spændende kapacitet som keepertræner i FCM Ungdom og vi melder selvfølgelig ud, når det er på plads.


Til toppen ↑