Sine
  • Generation handball

Randers HK forfremmer talent

tirsdag. 15. marts - 2016 af Claus Sonne  | Foto: Hummel


Randers HK fortæller fælgende:

Randers HK har fra næste sæson indlemmet Lotte Vestergaard i ligatruppen.

Lotte har været igennem talentudviklingssystemet i Randers HK og blev som U16 spiller Danmarksmester og sidste år DM-sølvvinder med U18 holdet.

- Vi har set den kvalitet og træningsvilje hun besidder, og hendes talent er uomtvisteligt. Hun har været igennem en skadesperiode i denne sæson, og nu giver vi hende muligheden for at bevise, at hun kan tage det sidste skridt. Vores fantastiske sundhedsstab har arbejdet målerettet med Lotte i år, og det betyder, at hun fra sommer er klar til at kæmpe med de etablerede ligaspillere, udtaler direktør Jens Jørgen Andersen og fortsætter:

- Vores strategi er fortsat, at vi skal forsøge at integrere egenudviklede spillere som supplement til de etablerede ligaspillere og så må vi se, hvor langt talentet rækker på de enkelte. Det er den enkelte spiller der bl.a. via indsats, træningskultur og prioritering skal tilkæmpe sig en plads i truppen og i denne sammenhæng ved vi, at Lotte vil give sig fuldt ud. Lotte spiller som amatør i den kommende sæson, men er fuldgyldigt "medlem" af truppen.

- Jeg glæder mig til at skulle spille sammen med nogle af de bedste spillere fra både ind og udland, og til at prøve kræfterne af på højeste niveau. Jeg håber på, at kunne få et år, hvor jeg udvikler mig som håndboldspiller og kommer tilbage på fuld styrke, da jeg har været ude den seneste sæson med en korsbåndskade" udtaler Lotte Vestergaard.


Til toppen ↑