Ajax er U16-pige set-up'et klart

Ajax skriver følgende på sin hjemmeside:

U16 Pige setuppet er klar!

Vi kan med glæde præsentere det fulde setup på U16 pigerne for den kommende sæson.

Vi har tidligere præsenteret Mads Alleslev Larsen og Jesper Matthiesen som trænere på U16 Pige 1.

Nu har vi også U16 Pige 2 trænere, samt specialister klar, og det bliver med to nye ansigter, samt to kendte.

Første vi præsenterer er Tascha Møller Gram, der skal træne hold 2. Tascha er ny i klubben og kommer til fra Køge Håndbold efter et år som U12 pige træner. Tascha er 27 år, bosat i Greve og har før sit ene år i Køge trænet 4 år i TMS Ringsted.

På hold 2 teamet kan vi præsentere en gammel kending og en respekteret træner i klubben, Claus Lykke Christensen. Claus har i år haft U14 pige 2, og vi er rigtig glade for, at Claus har valgt at fortsætte på U16 pigerne det kommende år!

På specialistsiden har vi fysisk træner og målmandstræner klar.

Fysisk træner er ny i klubben. Mikkel Alleslev Larsen er manden, der skal skal svinge pisken udenfor håndboldbanen. Mikkel er bror til cheftræner Mads. Mikkel er 27 år gammel og har en Cand.Scient i Humanfysiologi ved Københavns Universitet, og netop denne viden får vi stor gavn af, både pigerne og resten af trænerstaben. Mads har været nødsaget til at indstille håndboldkarrieren selv, men har senest spillet 1. division i HIK.

Slutteligt kan vi præsentere Maja Bogetoft som målmandstræner. Maja er allerede i år tilknyttet som målmandstræner på U14, U16 og U18 pige. Maja er en super dygtig og enggageret træner. Maja er udover sine pligter i Ajax også målmandstræner på en af HRØ-centrene hos 03 pigerne.

Vi glæder os til at følge hele trænerteamet og pigerne!