BGI inviterer til Efterskolernes Aften

BGI fortæller følgende:

Skoleåret 2018/2019 er lige om hjørnet og BGI Akademiet holder onsdag den 10. januar Efterskolernes Aften for interesserede unge og deres forældre. Dørene slås op kl. 18:00 hvor skolen vises frem – og det bliver bestemt ikke kedeligt!

Håndboldlinjen på BGI Akademiet er et tilbud til alle håndboldinteresserede! Vi spiller både skoleturneringen og JHF turneringen, hvor begge hold er i divisionen i U-16 rækkerne. Træningsmæssigt kan vi tilbyde kompetente trænere, som varetager alle tre ugentlige træningspas på linjen. Strukturen på træningen er i udgangspunktet med fokus på de individuelle færdigheder fysisk, teknisk og taktisk. Det handler om at DU skal blive en bedre håndboldspiller, mens du er på efterskole. 

I hverdagen har vi især fokus på at skabe det ideelle træningsmiljø for håndboldspillerne, hvor planlægning og struktur giver det mest kvalitative udbytte af de enkelte træningspas. Dertil er det også nødvendigt at fremhæve muligheden for Talent-træning på skolen, som er et ekstra tilbud til de elever, som dyrker deres idræt på højt niveau og ønsker yderligere udfordring. Denne mulighed åbner for 2 træninger yderligere som både byder på teknisk detaljeorienteret træning samt fysisk udfordrende og varieret træning. 

Vi håber. du dribler forbi BGI Akademiet på onsdag og får et indblik af skolens rammer, muligheder og håndboldlinje!