Dansk nederlag i vild VM-finale

Så ufatteligt tæt på - og så gik den ikke alligevel for de danske U21-drenge, der efter forlænget spilletid tabte 38-39 til Spanien i VM-finalen.

Danmark spillede en flot offensiv kamp - og en mindre god defensiv en af slagsen. Det mundede ud i, at Danmark stod med uafgjort og et straffekst efter tid, da de 60 minutter var spillet. Desværre brændte den danske topscorer Lasse Møller kastet, og så måtte de to hold ud i 2 x 5 minutter.

Og dælme, om situationen ikke gentog sig. Men under 10 sekunder igen bliver Christian Olesen spillet helt blank på venstre fløj, men Randers-spilleren brændte skuddet, og så kunne spanierne kyle bolden i et tomt net, da Danmark spillede 7 mod 6.

Danmarks målscorere: Lasse Møller 11, Magnus Saugstrup 8, Jonathan Würtz 6, Mathias Bitsch 5, Frederik Ladefoged 3, Lasse Nikolajsen 2, Sebastian Augustinussen 2 og Aaron Mensing 1.