DM-optakt: Viby IF U14 piger

Viby IF skriver følgende om weekendens U14 DM:

I morgen tager U14 pigernes 1. hold til DM I Silkeborg.

Det er første gang, at vi i Viby har et pigehold, som skal til DM, og det er vi I klubben naturligvis rigtig stolte af.

Pigerne har igennem sæsonen været en del af en stor trup på i alt 35 piger, og igennem hårdt arbejde, sammenhold og masser af vilje har pigerne kvalificeret sig til til DM.

Før jul kvalificerede pigerne sig til 1. division A, som er den bedste række i U14, og efter endt forårsturnering fik de en flot 2. plads i deres pulje, og de var dermed klar til JM. Pigerne blev som tidligere skrevet nr. 2 ved JM, og derved var pladsen sikret til DM, som bliver afholdt i Silkeborg i denne weekend.

Pigerne spiller første kamp lørdag kl. 10.45 mod nordbyens piger fra HEI/VRI, og anden kamp spilles kl. 14.45 mod FIF. Søndag spiller de kl. 10.00 mod DHG Odense.

Vi ønsker pigerne og trænerteamet al mulig held og lykke i weekenden.

Hvis nogen skulle have tid og lyst til at komme og heppe på pigerne spiller de I Voel Hallen, Sorringvej 28 I Silkeborg.