GOG er DM-vært hos pigerne

GOG Håndbold fortæller følgende:

GOG holder DM

Gudme bliver vært for U16 og U18 DM

GOG Håndbold er stolt over at kunne fortælle, at Su´vi:t Arena er blevet udvalgt til at skulle holde DM for U16 og U18 piger.

I U18-rækken betyder det, at enten Skanderborg eller FCM Midtjylland eller Silkeborg/Voel kommer til det danske mesterskab på Fyn. Lige nu ligger Skanderborg nummer 1, Silkeborg nummer 2 og FCM nummer tre i den jyske liga. Og de tre hold kæmper en helt lige kamp om de to pladser. Både Viborg og Randers og Fredericia er ude af kampen.

Fra ligaen i øst kommer FIF helt sikkert med til DM. HC Odense og Ajax kæmper om den sidste plads til DM for U18. GOG kommer desværre ikke med til DM, og Rudersdal og Furesø er også sat af i kampen om en plads til DM fra ligaen for Sjælland og Fyn.

I U16-rækken er GOG/Oure til gengæld sikker på at skulle deltage i DM-festen. Det samme er FIF. FIF ligger nummer 1 i øst, og Oure/GOG ligger nummer 2 i øst. Både BK Ydun, Køge, Næsby og Amager er distanceret i østligaen. Fra den jyske side er der stadig lidt spænding om, hvem der skal med. FCM har sikret sig den ene plads, mens Skanderborg og Randers kæmper om den anden plads. Silkeborg/Voel, efterskolen SINE og TTH Holstebro er sat af.

Det hele foregår i weekenden lørdag den 21. april og søndag den 22. april i Suivit Arena i Gudme. Nummer 1 fra øst møder nummer 2 fra vest i den ene semifinale. Og nummer 2 fra øst møder nummer 1 fra vest i den anden semifinale. Og sådan er det hos både U16-pigerne og U18-pigerne. Det sker om lørdagen. Om søndagen spiller vinderne så DM-finale for U18- og U16-piger. Og semifinale-taberne spiller om DM-bronze.

GOG Håndbold har tidligere haft fornøjelsen af at arrangere DM for U16 og U18 herrer. Og det blev til en kæmpe fest for ungdomshåndbolden. Vi håber, at alle I og omkring GOG Håndbold vil bidrage til at gøre det til endnu en fest i år, når det er pigerne, der dyster på Sydfyn. Og vi er sikre på, at vi vil give alle tilskuere nogle dejlige dage med det bedste dansk ungdomshåndbold kan præstere på ungdomssiden.