Leder: Der er noget helt galt
Jeg vil tillade mig at være bekymret for dansk håndbold. Og ikke bare meget, men rigtig-rigtig meget. Og det handler ikke om medaljer og titler, men om selve det organisatoriske. Og om en lukket verden, hvor ting bliver besluttet i hemmelighed, og hvor man godt kan sidde tilbage med en følelse af at have at gøre med et system, der er til for systemets skyld – og hvor hensynet til håndbolden ikke altid er det vigtigste.
Sagsforløbet om de "skæve årgange" understreger meget godt, at der er noget rivende galt. Projektet har som bekendt været på tegnebrættet i efterhånden en del år, men alligevel skal vi vente til 2019, før det træder i kraft. Og vi snakker om et tiltag, som "ALLE" peger på som en logisk løsning for at imødegå frafald.
DHF nedsatte som en arbejdsgruppe, der skulle komme med en anbefaling i forhold til indførelsen af skæve årgange. Det skete med baggrund i en konference i efteråret 2016, hvor der også var bred enighed om, at de skæve årgange skulle indføres.
Udvalget fik imidlertid en hård fødsel med folk fra DHF-systemet, der ikke dukkede op til møder eller svarede på mails fra de øvrige medlemmer. Alligevel kom udvalget frem til de to indstillinger, der kan læses længere nede på denne side.
I april 2017 skriver udvalget følgende til DHF’s bestyrelse:
”Vi har ingen forbehold ved klart at anbefale DHFs bestyrelse at ændre til ulige årgange. Det var i øvrigt det forslag, der fik den mest entydige opbakning på konferencen – og som blev vedtaget som det første, der skulle tages med videre. Det er naturligvis for sent at foretage sig noget i forhold til den kommende sæson, men det vil være oplagt at træffe de nødvendige foranstaltninger, så man er klar til implementere det fra sæsonen efter, 2018/2019. Vi er tvunget til at udvikle og dermed ændre den måde, hvorpå vi gør tingene, hvis vi skal gøre os håb om at forandre tingene til det bedre.”
Der sker imidlertid ikke mere – bortset fra at udvalget bliver nedlagt, uden at medlemmerne får besked om dette. Det er vel at mærke FØR, at DHF’s bestyrelse har taget stilling til indsigelsen.
Ifølge mine oplysninger er der imidlertid et af udvalgsmedlemmerne, der undrer sig over tavsheden fra DHF og spørge til indstillingen. Sagen behandles derefter på højeste niveau i DHF-systemet, og 25. juli mødes udvalget i Kolding for at drøfte, hvornår de skæve årgange skal indføres fra.
Det møde fører til følgende indstilling:
”Med afsæt i ovenstående tidsplan, samt øvrige overvejelser og drøftelser, synes det anskueliggjort at en implementering fra april 2018 er realistisk og dermed anbefales, under hensyn til hurtigst mulig effekt af fordelene ved ændringen, samt ift. at fremstå som en forandringsparat organisation. Det skal hertil bemærkes, at Troels Hansen mundtligt har givet udtryk for at en implementering først bør finde sted fra 2019.”
Ifølge mine oplysninger har det eneste modargument mod at sætte det tiltag, ALLE peger på som nødvendigt, i søen allerede fra 2018, været, at nogle klubber i København ville have svært ved at ændre deres halbookinger med kun et års varsel. Men da det blev forklaret, at der jo ikke kommer flere hold, bare fordi man rykker om på nogle tal, så faldt det dog til jorden.
Derefter fandt HRØ frem til, at man ikke kan nå at få de andre ændringer af turneringstilbuddet med, som man gerne vil klare på samme tid. Og så hjalp det ikke, at det nedsatte udvalg havde en klar tidsplan for dette).
Blandt mange ting i processen, man kan undre sig over, er, at DHF ikke fremlægger de indstillinger og den rapport, der danner basis for beslutningen. Når man nu kan læse et referat fra DHF’s bestyrelsesmøde om punktet, hvorfor kan man så ikke se de tre papirer som bilag?
Uden sammenhæng – og så er den der måske alligevel – kan man studse over, at hverken HRØ eller FHF offentliggør referater fra deres møder. Det gør JHF trods alt. Er det dovenskab, mangel på teknologisk viden eller handler det om, at man dybest set ikke er interesseret i, at omverdenen får at vide, hvad der besluttes i forbundene? Og hvorfor i alverden synes man ude i klubberne, at det er ok at agere således?
Hvorom alting er, kan de to indstillinger fra udvalget, der har arbejdet med de skæve årgange, samt den rapport, der udgør et vigtigt grundlag, læses herunder. Så kan man jo selv vurdere det rimelige i, at beslutningen om de skæve årgange er blevet syltet.
