Ros til U21-landsholdets Benjamin

Lige før VM i Algeriet blev U19-landsholdets Jonathan Würtz flyttet op på U21-landsholdet, og det er ved VM blev til 68 minutter på banen i de fire første kamp - der har kastet 8 mål på 12 forsøg af sig, selv om det primært er i defensiven, at Nyborg-spilleren er blevet benyttet.

Og U19-landstræner Claus Hansen glæder sig på Jonathan Würtz' vegne.

- Der er ingen tvivl om, at Jonathan blev kastet for løverne. Vi var så sikre, som vi nu kan være, på, at han kunne klare det, men det ved man først for alvor, når "toget kører". At han har fysikken, er ikke til debat, men både det mentale og sociale skal også være på plads for, at man kan få det til at fungere under en slutrunde - og det har det været, siger Claus Hansen og tilføjer:

- Det skyldes naturligvis også, at et dygtig trænerteam har fundet de rigtige roller til Jonathan, der så til gengæld har grebet chancen, når den har budt sig.