Generation handball
  • Hellebjerg

Status på arbejdet med ulige årgange

torsdag. 12. april - 2018 af Claus Sonne  | Foto: VIES


Ubold har talt med Betina Lyng Bjerre fra Dansk Håndbold Forbund om arbejdet med at forberede implementeringen af en ny årgangsstruktur. Og også om arbejdet set i forhold til efterskolernes indflydelse på håndbolden

DHF besluttede i sommeren 2017, at der med indgangen til sæsonen 2019-20 skulle ske en ændring af årgangsinddelingen i børne- og ungdomsrækkerne. Blandt mange gode argumenter er et af de tungeste for denne ændring, at den nuværende inddeling betyder, at spillerne er førsteårs-spillere samtidig med vigtige skole- og uddannelsesskift. Dette vil der med de ulige årgange således blive ændret på.

Samtidig har DHF tidligere meldt ud, at de benytter lejligheden til at give hele børne- og ungdomstilbuddet et ”360-graders serviceeftersyn” – således arbejdes der i øjeblikket på højtryk for at udarbejde en gennemgående analyse af alle forhold i dansk børne- og ungdomshåndbold, herunder elementer som optimale spilleformer, bane- og boldstørrelser, dispensationsregler osv.

DHF´s politiske ansvarlige for denne proces, bestyrelsesmedlem og breddeformand Betina Lyng Bjerre fortæller, at alle gode kræfter er sat ind i analysearbejdet i forhold til at sikre evidens: 

- Der er tale om et af de største forandringsprojekter, vi har set i dansk børne- og ungdomshåndbold, som kræver, at alle relevante fagpersoner bliver involveret, således at vi kommer ud med en samlet pakke i god tid inden implementeringen. Der er nedsat ad hoc-faggrupper med stor fagkompetence – hvor både breddeudvalget, elitemiljøet, foreningsrepræsentanter og turneringsudvalget deltager aktivt, fortæller Betina Lyng Bjerre.

Hun glæder sig over, at bestyrelsen i DHF har besluttet sig for at gå efter en bred helhedsløsning, som sikrer, at både værdier, nye observationer, forskning, rapport om ulige årgange og nuværende viden fra alle grene af organisationen og fra flere eksterne fageksperter er bragt i spil.

 Ændringer på vej

Selv om mange allerede nu er nysgerrige efter at få klarhed over, hvilke ændringer ulige årgange kommer til at medføre, er det svært at komme det ret meget nærmere lige nu, fortæller Betina Lyng Bjerre. Hun lover til gengæld, at der tages hensyn til klubbernes planlægning i forhold til implementeringen:

 - Vi ved godt, at det vil få betydning for manges planlægning, men lidt karikeret sagt, så vil den første sæson (2019-20) i forhold til selve årgangsinddelingen ’blot’ være en gentagelse i forhold til året før. Men der vil komme nye tiltag, som skal indarbejdes, og der hvor klubberne kan hjælpe sig selv lige nu, er ved at få etableret kortbaner i de haller, hvor det er fysisk muligt. Det er helt klart min forventning, at DHF Kortbane også fremadrettet kommer til at spille en rolle, siger Betina Lyng Bjerre og fortæller, at det forsat er muligt at ansøge DHF om tilskud til etablering af DHF Kortbane.

Betina Lyng Bjerre understreger, at implementeringen af de ulige årgange også giver anledning til, at DHF får indarbejdet elementer til at styrke spiludviklingen for alle.

 - Det betyder, at vi alle skal være klar til forandring og vise mod til at følge med udviklingen. Det er en utrolig spændende proces, hvor mange fagpersoner arbejder intenst på at skabe de bedste tilbud til alle aktører. Lige nu arbejdes der med rammerne, men når den endelige plan er besluttet i DHF´s bestyrelse, vil alle berørte parter bliver præsenteret for, hvilken indvirkning mindre eller større ændringer vil få af betydning, så alle kan være klar til sæsonen 2019-20, siger hun.

 

Ikke for at genere efterskolerne

I en tidligere omtale på Ubold kunne man læse, at en efterskole, nemlig VIES, allerede nu havde taget konsekvensen af indførsel af ulige årgange og lanceret et nyt set up for 9.-klasses-eleverne – altså for de kommende 2.-års U15-spillere. På spørgsmålet om, hvorvidt DHF´s ændrede årgangsinddeling også skyldes et forsøg på at mindske efterskolernes indflydelse på U16-årgangen, siger Betina Lyng Bjerre:

- Den ændrede årgangsinddeling er ikke tiltænkt – som nogen har tolket – som et modtræk til efterskolernes større og større indflydelse på U16-rækkerne, som man har set resultatmæssige succeser hos de seneste år i U16-turneringen. Der er tale om, at vi som forbund, med baggrund i den viden vi har om frafald i ungdomsrækkerne, skal foretage tiltag, som forhåbentlig kan dæmme op for dette. Vi har i DHF fokus på at udvikle spillere – og arbejder på den lange bane – både når det gælder bredde og elite. Ungdomsrækkerne i U16 er i dag ikke at betragte som elite, selv om håndbolden fylder meget i de unges liv. Vi skal have udviklende tilbud til alle, og vi skalsikre, at der er sammenhængskraft og udvikling i vores tilbud, således at spillerne ikke topper i U16-18 for at falde fra mellem de to årgange eller lige derefter. Det stiller krav til os alle – både efterskolerne, klubberne, der gerne skal have spillerne tilbage efter opholdet, og os som forbund.

 

Sværere vilkår for efterskolerne?

Selv om Betina Lyng Bjerre understreger, at den nye årgangsstruktur ikke er for at genere efterskolerne, har vi alligevel spurgt hende, om den nye årgangsstruktur ikke mindsker efterskolernes muligheder for at give deres elever en stor håndboldsucces i 10. klasse?

- Det er korrekt, at skolestrukturen generelt har haft stor betydning for valget af den nye årgangsstruktur – også når det gælder efterskoler. Vi har ikke til hensigt at ’straffe nogen’ ved ændringen af vores set up, men vi er nødt til at se på, hvordan vi bedst sikrer, at så mange som muligt finder vores tilbud attraktivt – også på den lidt længere bane, end hvad et et- eller to-årigt efterskoleophold jo er, siger Betina Lyng Bjerre og fortsætter:

- Men hvis du tænker på, om vi går på kompromis med efterskoleelevernes mulighed for at være toneangivende resultatmæssigt som 2.-års-spillere – så jo. Men det er jo en lille brik i det store puslespil, der hedder børne- og ungdomshåndbold. Vi kommer ikke uden om, at 2.-års-spillere generelt har et fysisk fortrin frem for 1.-års-spillere. Vi må dog ikke selektere for tidligt – heller ikke på U16 og heller ikke på efterskolerne – for det har vi simpelthen ikke råd til, hverken i bredde eller elite perspektiv. 

- DHF´s strategi og indsats med ulige årgange rækker langt længere ud end efterskolernes 1-2-årige forløb, og derfor også ud over resultaterne i U15, U16 eller U17.

- Derfor kan vi alligevel godt være bekymrede på håndbolden og de unges vegne, når der mere arbejdes på den korte end den lange bane. Men i sidste ende er dette et valg de unge og ikke mindst deres forældre tager. De træffer deres egne valg, men vi vil gerne hjælpe dem med at kvalificere dette valg med vores viden om, hvad der kan være vigtigt i forhold til indholdet. I lyset af det er der ikke nogen tvivl om, at uanset om man ønsker at teste, hvor dygtig man kan blive i forhold til elitemiljøet eller vil deltage på breddeniveau, som langt de fleste kommer til – er det vigtigt at se tingene i et langsigtet perspektiv.

- Talenter skabes ikke på 1 år, men der skal ikke mere end 1 år til at fjerne motivationen for håndbolden – det viser tallene med tydelighed.

 Vil flere efterskoler så ikke blot som VIES oprette tilbud til 9. klassestilbud?

- Det kan jeg jo ikke udtale mig om på efterskolernes vegne. Men det er da min helt klare oplevelse, at efterskolerne som alle andre produktudvikler deres tilbud. Jeg er også sikker på, at disse efterskoler med afsæt i lovkrav om undervisningstimer i hhv. 9. og 10. klasse, og med afsæt i skolens værdisæt, strategier og målet for elevernes oplevelse af et efterskoleophold finder en form, som passer ind på den enkelte skole. Et efterskoleophold indeholder jo mange vigtige elementer – både faglig uddannelse, fællesskab, personlig udvikling, dannelse og forhåbentligt også en eller form for håndboldtilbud.

- Efterskolerne driver en forretning, hvor sportsresultater synes at blive en større og større del af markedsføringen. Det er et strategisk valg – rent forretningsmæssigt.

- Men det ændrer ikke på, at DHF rent håndboldfagligt og udviklingsmæssigt har et andet mere langsigtet fokus – både i forhold til elite og bredde – som ikke harmonerer med mesterskabskulturen på en enkelt årgang i ungdomsrækkerne, siger Betina Lyng Bjerre. 

 

Undren og bekymring

UBold har ligeledes stillet spørgsmålet om, hvordan talentsiden i DHF ser på VIES´ satsning på U15 til talentansvarlig Claus Hansen.

- Jeg er glad for, at VIES toner rent flag, men derfra erstattes min glæde med bekymring og til dels af undren. Bekymringen går på, at man betoner vigtigheden af, at man skal have et af landets bedste U15 hold. Til gavn for hvem? Den langsigtede udviklingsmodel i Aldersrelateret træning fortæller, at det vigtigste i både U14 og U16 er at lære at træne, det er først i U18 man bør lære at konkurrere. VIES forcerer i mine øjne spillernes udvikling – det bekymrer mig, for der er masser af tid til at blive dygtig i håndbold, siger Claus Hansen og tilføjer:

- Min undren ligger på et mere generelt plan. Der står i efterskoleloven, at formålet er "livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”, det er ikke ligefrem det VIES slår sig op på. Jeg er helt på det rene med, at efterskolerne er et forretning og at der i disse år, desværre, er en forretning i at konkurrere på resultater. Det er en trist tendens, efterskolerne må aldrig blive et sted, hvor man høster, efterskolernes opgave er at så og at få mennesker til at spire og gro, fortæller Claus Hansen.

 


Til toppen ↑