TMT U18: Stor underholdningsværdi

U18-drengene fra TMT nøjes ikke med at spille sine kampe. Der laves også ganske underholdende referater - som nedenstående fra weekendens to kampe. Man kan finde  mere underholdning på  Facebook under "TM Tønder U-18 drenge". 

Rød front

I dag skulle begge hold i aktion på udebane i henholdvis den magiske havneby Løgumkloster og Fredericia. 
U18 2 startede deres kamp kl.14. Efter nogle svingende præstationer til træning havde "Rote" og "Snik Snak" valgt en kollektiv straf overfor holdet allerede inden kampen. Holdet måtte løbe til Løgumkloster, mens "Rote" og "Snik Snak" gav dem opmuntrende tilråb fra bilen. Den eneste der slap var trænerteamets kæledække "Gunslinger", der ligeledes sad i "Rotes" jaguar.

Da holdet nåede Kloster, var det med noget tunge ben, og da "Muddi" tilmed var i Fredericia, var der ingen til at massere de ømme stænger. Dette kunne ses i kampen. Kloster, der ikke har prøvet at vinde i år, fulgte godt med. Dette skyldes også, at holdets træner, legenden "Abbe", har haft den store pung fremme på det seneste. Hele 7 spillere er blevet hentet til fra lokalområdet, hvilket har højnet Klosters niveau markant.

Første halvleg var lige hele vejen igennem. En sand forsvarskamp med 2 velspillende keepere, bevirkede at der ikke blev scoret mange mål. Stillingen ved pausen var derfor helt lige 7-7.

I pausen kogte "Rote" helt over, og i en blanding af russisk og sønderjysk prøvede han at vække spillerne. Selvom det kun var "Comeback Kid", der forstod "Rote", havde det alligvel en positiv effekt på holdet. Der blev nu knoklet for hver eneste meter, og Klosters fejl blev straffet ubarmhjertigt. Specielt "Gunslinger", der havde friske ben, viste hurtighed i kontraen. Stille og roligt udbyggede Tøndringerne føringen, og sejren kom aldrig i fare. I slutningen af kampen blev maskinen sat ned i 4.gear. Kloster fik derfor et par trøstemål, men sejren på 21-18 kunne der ikke rokkes ved. Hold 2 forbliver dermed på en suveræn 1. pladsen inden de 2 sidste kampe.

Lidt længere nordøst på skulle hold 1 krydse klinger med Fredericia. Et opgør hvor vinderen ville tage 2.pladsen i puljen og dermed en kvalkamp om at komme i 1.division efter jul. 
Kampen var lige hele vejen igennem. Ingen af forsvarerne kunne dække op, og det efterlod begge holds keepere uden de store chancer. Dette betød ligeledes, at der blev vist angrebsspil med god kvalitet. I 1. halvleg var det specielt "Dominator", der var varm som en middelaldrende kvinde på J-dag. Via såvel gode langskud og gennembrud sørgede han for, at TMT holdt sig i front ved pausen med 15-13.

I anden halvleg fortsatte den lige kamp. Begge hold kunne kun opbygge føringer på et mål, og da der manglede 5 min. var TMT kun i front med 1 mål. Da Fredericia havde vundet det første indbyrdes opgør, kunne de nøjes med uafgjort, og det jagtede de med alt, hvad de havde. TMT stod dog imod og henholdvis "Dominator" "Young Gun" og "Kipketer" kunne med de 3 sidste mål lukke kampen til en 32-29 sejr. 
Kampens helt store profil var dog en anden. Da det brændte allermest på i anden halvleg var det "Razz", der bar holdet frem. Via fortrinlige gennembrud og langskud tog han holdet på sine skuldre og viste store lederegenskaber.

I en noget tom hal kunne TMT'erne fejre sejren og 2.pladsen omgivet af borgmester "No Pain No Gain". Siddende iført sin borgmesterkæde knælede 4 mødre omkring ham med romerlys i hænderne. Dette var med til at skabe lidt stemning og meget lys i en ellers forladt hal i Trelde.

Kampene i tal
Løgum IF - TMT 2 18-21(7-7)
Jonas "Jønne" Nielsen 14 redninger
Victor "Gunslinger" Gløersen 4
Sebastian "Basse" Thomsen 3
Mads "The Fist" Fejfer 3
Rasmus "Pret" Nielsen 3
Simon "Ladies Man" Maymann 2
Jesper "Klein" Madsen 2
Victor "Comeback Kid" Hansen 2
Mads "The Body" Bindeslev 2

Fredericia Trelde - TMT 1 29-32(13-15)
Mads "Biceps" Clausen 13 redninger
Silas "The One And Only" Kellner 1 redning
Nikolaj "Dominator" Damm 8
Rasmus "Razz" Sønnichsen 7
Jonas "Hardhitter" Poulsen 5
Kasper "Kipketer" Fey 4
Mr. Martin "Miaygi" Müller 3
Jonas "Mean Mofo" Matthiesen 2
Jakob "Bomber" Brandt 2
Rasmus "Young Gun" Jacobsen 1
Anders "Curly" Nielsen