Trænerkabalen 2018-19 i Virum er gået op

Bestyrelsen i Virum fortæller følgende:

Vi er utrolig glade og stolte for at kunne melde vores trænere ud for den kommende sæson. 

Miniafdelingen som er klubbens klart største afdeling, bliver igen i år styret af Charlotte Joost. Charlotte har Phillip Hove som hjælper, Phillip har hjulpet i flere sæsoner og han er meget velligt hos både spillere og forældre. 

U-10 pige er vi meget glade for at kunne sige velkommen tilbage til Per Clasen. Per har selv spillet i Virum i hele sin ungdomstid og har derefter både spillet på klubbens 1 og 2 hold som senior. Til at hjælpe Per har vi fået første damers træner Mads Schyberg til at give et nap med ligesom U16 pige træner Mathias Andersen også vil være at finde på træningsbanen. 

U-10 drenge skal vi også sige goddag til to gamle kendinger af klubben. Peter Larsson som har spillet senior i VSH skal sammen med Kristoffer Volsing styre U10 drenge. Kristoffer har også selv rigtig mange VSH på kontoen. 

U-12 pige bliver styret af klubbens mest rutinerede træner, Dan P som har været i klubben i en menneske aldre og trænet alt fra 1 damer og U18 til U12 piger. Dan får i år hjælp af Nicholas Bonfils som selv har spillet i Virum og sidste sæson været med på U14 piger. 

U-12 drenge Her skal Jens Bay for første gang været første træner efter i flere år at have arbejdet sammen med Martin Møller. Jens spiller på vores herrehold og har selv spillet i klubben i alle ungdomsårene. Jens skal have hjælp af Peter Bruun, som ikke behøver nærmere præsentation. Peter havde sidste år U10 drenge, som han følger op. Derudover har Albert Føns sagt ja til at hjælpe til. Albert skal spille på seniorhold. 

U-14 pige skal styres af Henrik Kjærgaard der har fulgt holdet i flere år. Henrik skal arbejde sammen med et nyt ansigt i klubben Jim Lauersen der er kommet til fra Brøndby hvor han også har trænet U14 pige.                         

U-14 drenge skal styres af et nyt makkerpar Martin Møller, der har trænet U12 drenge de sidste par sæsoner, skal arbejde sammen med Peter Resentved der har trænet U16 drenge i år. 

U-16 pige er med I vores elite projekt. Til at stå i spidsen for vores elitesatsning på U16 pige er det Mathias Andersen også har haft U16 pige i år men til den kommende sæson skal Mathias arbejde sammen med et nyt ansigt Tonni Nielsen som vi har hentet i Herlev hvor han også har trænet U16 piger. Et samarbejde vi forventer os utroligt meget af. Til at styre 2 holdet har vi klubbens sportslige ansvarlige på ungdomssiden Thomas Joost, der i denne sæson har stået i spidsen for U14 pige. Thomas har trænet alt fra 1 div damer til U10 drenge i Virum. 

U-16 drenge er vi tæt på at lukke en aftale men vi kan ikke offentliggøre navnet endnu. 

U-18 pige skal i år styres af Kasper Lind. Kasper fungerer også som målmandstræner i klubben men han har alt for meget energi til at ”nøjes” med det.  

U-18 drenge der også er med i eliteprojektet skal styres af Martin Hummelgaard der også styre holdet i år. Som konsulent på U18 har vi lavet en aftale med Søren Herskind. Til at holde styr på de forskellige ting har Martin Kim Jørgensen.

 

Specielle trænere i elite

Målmandstræner i eliteprojektet er Marie Møller og Asker Brenghøj

Fysisk træner Casper Wager