U17 EM for piger - set med slovakiske briller

Under det nuværende U17 EM for piger, der afvikles i Slovakiet, er der danskere for værtsnationen. Heine Jensen og Rasmus Poulsen er således en del af trænerteamet for det slovakiske U17 landshold, der er del af en større slovakisk satsning på håndbolden.

De to trænere har været den del af det slovakiske håndboldforbund det sidste års tid, som nu har EM på hjemmebane i byen Michalovce i det østlige af Slovakiet. Det slovakiske forbund forsøger at løfte håndbolden i Slovakiet med bl.a. flere udenlandske trænere, nye regionale talentcentre, stretegi og filosofi.

Her bliver EM på hjemmebane et springbræt for dette projekt, som løber over de næste 5 år - minimum. Heine Jensen har været med siden sidste år i juli, mens han hentede Rasmus Poulsen til omkring nytår.

- Vi har så b.l.a samarbejdet om at forberede årgang 00/01 til EM på hjemmebane, som vi begge ser rigtig meget frem til at prøve kræfter med. Det skal dog siges, at Slovakiet er en noget anden størrelse angående håndbold, end vi har prøvet før, så vi har brugt langt det meste af tiden på at få det basale på plads inde og uden for banen. Så for os handler EM ikke så meget om resultatet, men mere om at få spillerne selv, men også omgivelserne til at se den ændring i måden at træne på hjælper, siger Rasmus Poulsen og fortsætter:

- Det skal dog siges, at med den nye struktur for U-landshold, hvor der spilles med op og nedrykning til slutrunder fra år til år, vil det betyde rigtig meget for slovakisk håndbold, hvis vi ikke ender som nummer 15 eller 16, da det vil betyde, at vi misser EM i 2019 for både årgang 00/01 men også 02/03 landsholdet. Jeg håber og tror dog på, at dette skal kunne være muligt for os, vi vil hvertfald gøre vores bedste vi kan.

Hvad med Danmark?

I den modsatte ende ser jeg gode muligheder for det danske landshold for at komme langt, og jeg vil skyde dem til en semifinaleplads. Jeg tror, at Danmark og Ungarn tager de to semifinalepladser fra den halvdel, men vil blive udfordret af Rusland og Tyskland. Fra den anden halvdel kommer Norge og Rumænien til at stå i semifinalen, det er jeg ret sikker på, men måske kan Sverige og Spanien drille Rumænien lidt.

Semifinale bud: Danmark-Rumænien og Ungarn-Norge

Finale: Danmark-Norge Meget kan dog ske i disse ungdoms turneringer, så tiden vil vise, hvordan det kommer til at gå. 

OBS: Slovakiet har indledt turneringen med at tabe til Spanien og slå Norge.