U17 piger EM: Sejr i første mellemrundekamp

Med en sejr på 21-17 over Rusland holder de danske U17-piger liv i håbet om at spille sig i semifinalen.

Danskerne var i god kontrol hele kampen igennem og førte 11-9 ved pausen. I 2. halvleg var det danske forsvar virkelig godt kørende, og det blev benyttet til at slå et hul på fire mål - en føring der blev forsvaret i 2. halvlegs sidste halvdel.

Michala Møller blev både dansk topscorer samt kampens, ifølge EHF, Danmarks bedste spiller. 

Mål for Danmark: Michala Møller 5, Emilie Steffensen 3, Therese Johansen 2, Olivia Simonsen 2, Anne Hykkelbjerg 2, Andrea Hansen 2, Frederikke Hedegaard 2, Anna Wierzba 1, Clara Thomsen 1 og Sylvie Gamys 1.

Danmark møder onsdag kl. 17.30 Tyskland i det, der ligner en direkte duel om en plads i semifinalerne.