U17 piger EM: Slovakisk udsyn

Som vi tidligere har været inde på, er Rasmus Poulsen og Heine Jensen med inde omkring det slovakiske U17-pigelandshold, der lige nu spiller EM. Og Rasmus sætter følgende ord på EM:

Vi har kvalificeret os nu til at spille om pladserne 9-12, hvilket er kæmpe stort for Slovakiet.

Måske svært at forstå som dansker hvor stor en ting det er, da vi jo ofte ser de danske hold helt i tops. Men kan kun sige at for os og folk her nede i Slovakiet, er det en kæmpe stor ting for håndbolden og det nye projekt i Slovakiet.

Udover en måske historisk god placering for Slovakiet, har vi på vejen slået Norge, hvilket der ikke sker ofte hernede (hvis det overhovedet er sket før). Vi har sikret os den optimale udviklingsmulighed ved at være sikker på at deltage med U17 og U19 til EM igen i 2019.

Det er ikke ofte, at Slovakiet bare er sikker på et EM, hverken som senior eller ungdom. Vi spiller stadig for en plads til næste års U18 VM i Polen, da pladserne 9 til 11 giver adgang til det. Så vi er forhåbentligt ikke færdig endnu med at præstere ved dette EM.

Semifinalerne:

Jeg synes, det er de fire bedste turneringshold, der står i semifinalerne, EM er super tæt i toppen så man skal virkelig ramme de rigtige kampe. For håndboldens skyld er jeg også glad for, at jeg ikke havde ret i mine forudsigelser med de fire bedste hånd, det er dejligt at se man tager fejl og alt kan ske i håndbold stadigvæk.

Ungarn-Norge

Tyskland-Frankrig

Har en fidus til Ungarn tager det hele, men kan kun opfordre håndboldelskere at tag og se nogle af alle disse placeringskampe, der render virkelig nogle spændende talenter rundt. Så kanman også se, hvad det kræver at være med helt på top.