245 kampe afviklet i weekendens SUS Håndbolds store SUS Spar Nord Cup
I weekenden afviklede SUS Håndbold for 16. år i træk et stort stævne for spillere fra 9 til 15 år op til den forestående vintersæson. Over 1.100 spillere og deres trænere fra hele landet deltog i SUS Spar Nord Cup 2018, og spillede 245 kampe og scoret 4.718 mål i ni østfynske haller i Nyborg Kommune.
Deltagerne overnattede på skolerne i Ullerslev, og 4Kløverskolen i Ørbæk og Frørup. Største delegation var fra Rødekro/Aabenraa med 115 deltagere.
For at klare bespisning og serveringen for de mange gæster, rengøring, dommerbordsvagter og alle de mange øvrige opgaver i forbindelse med det store arrangement var 200 frivillige, forældre, spillere, ledere og andre hjælpere fra SUS Håndbold i sving i hele weekenden.
Blandt vinderne af stævnet var flere lokale hold, heriblandt SUS Håndbolds egne U14 piger, som vandt A-rækken.
SUS Håndbold ser frem til et godt økonomisk afkast for den store indsats i weekenden. Det økonomiske resultat ventes at blive cirka 100.000 kroner.
Se samtlige resultater og stillinger fra hele stævnet på www.sus-cup.dk.
De vandt SUS Spar Nord Cup 2018:
U 10 piger:
Nr. 1 Rødekro/Aabenraa
Nr. 2 IF Stjernen Odense
U 10 drenge :
Nr. 1 Tved G&I
Nr. 2 GOG
U 12 piger A:
Nr. 1 Svendborg HK
Nr. 2 IF Stjernen
U 12 piger B:
Nr. 1 Nyborg GF 1
Nr. 2 SUS Håndbold
U 12 drenge A:
Nr. 1 GOG
Nr. 2 Nyborg GF
U 12 drenge B:
Nr. 1 GOG
Nr. 2 Søndersø IF
U 14 piger A:
Nr. 1 SUS Håndbold
Nr. 2 Svendborg HK 1
U 14 piger B:
Nr. 1 Kerteminde HK 1
Nr. 2 IF Stjernen Odense 2
U 14 drenge A:
Nr. 1 Team Sydfyn Elite
Nr. 2 Rødekro-Aabenraa
U 14 drenge B:
Nr. 1 Søndersø IF
Nr. 2 Egense/Rantzausminde 2