Aarhus holder på talenter

Kristian Tange og Frederik Mols blever en del af førsteholdstruppen i Aarhus Håndbold i næste sæson.

Aarhus Håndbold skriver følgende:

Kristian Tange og Frederik Mols var begge på banen og markerede sig flot i offensiven med 2 mål hver, da vores 1. divisionsherrer rundede grundspillet af med en sejr over Elitesport Vendsyssel.

De to Aarhus-talenter har de seneste år været tilknyttet Aarhus Håndbold U19 og Aarhus Håndbold Akademi, og fra næste sæson træder de ind i vores 1. divisionstrup.

Vores sportschef Morten Jensen glæder sig over en udvikling, hvor flere og flere unge Aarhus-talenter efter et positivt efterskoleophold vender ’hjem’ til Aarhus og her kombinerer ungdomsuddannelse med en spirende håndboldkarriere:

- Det har været en nem beslutning at tilbyde de to spillere en ny kontrakt, og jeg ser frem til at indlemme dem til kommende sæson i truppen til 1 division. Kristian og Frederik er klar til at konkurrere på seniorniveau, og begge ligner et par sultne drenge som ikke stopper deres udvikling her.  

- Begge talentfulde spillere, har udnyttet de to sæsoner som U-19 optimalt. De har udviklet sig på deres spidskompetencer, bygget på fysisk, og begge har vist sig frem individuelt, så de også indgår i DanskHåndbolds fællestræninger.  

- Generelt er jeg meget imponeret over hvor meget vores U-19 projekt har flyttet sig positivt i denne sæson. Det muliggør en stor sammenhængskraft med vores 1 division herrer’, siger Morten Jensen.

Det er talentchef i Aarhus Håndbold på herresiden, Martin Hjortshøj, som har ansvaret for den udvikling vores U19-setup har gennemgået. Han siger:

- I Aarhus Håndbold Talent stræber vi blandt andet efter at uddanne og udvikle mennesker og spillere, der, når de færdiggør deres tid som ungdomsspillere, kan indtræde på en kontrakt med klubbens bedste herrehold. Derfor er vi også enormt stolte over, at det er tilfældet for både Frederik og Kristian. Begge har i deres 3 år efter endt efterskoleophold gennemgået en god og opadgående udvikling, både håndboldfagligt og menneskeligt – og i den forbindelse vil jeg også gerne fremhæve Aarhus Håndbold Akademi, der på fornem vis har supporteret de to i deres udvikling.

Martin Hjortshøj fortæller videre, at – foruden de to nye, unge kontraktspillere – bliver yderligere en lille håndfuld fra den nuværende U19-trup en del af træningsmiljøet og hverdagen omkring vores bedste herrehold i den kommende sæson.

Pluto Pilot G