Aarhus United-komet skifter fransk håndbold

Maria Berger Wierzba skifter med øjeblikkelig virkning til Toulon

Maria Berger Wierzba skifter med øjebliklig virkning til franske Toulon. Det fortæller Aarhus United.

Gennem de sidste halve år, har Maria Berger Wierzba været en fast del af Aarhus Uniteds liga hold. Med sin energi og store vilje, har den 18-årige bagspiller tilkæmpet sig en del spilminutter i Aarhus United trøjen. Nu går turen til fransk håndbold, i den bedste franske liga.

Skiftet betyder at Maria Berger Wierzba skifter ned til den klub, hvor hendes søster Anna Berger Wierzba spiller på nuværende tidspunkt. Det hele er gået meget stærkt, og på trods af skifter, ligger den unge Maria vægt på, den store betydning Aarhus United har for hende:

- Det er er gået vanvittigt hurtig. Jeg bliv kontaktet af den franske klub i tirsdags. De har fået en del skader blandt deres bagspillere. De starter om kort tid kvalifikationsspillet i ligaen. Derfor har de brug for ekstra spillere. Jeg har haft et par rigtig gode samtaler med Heine Eriksen, som har bakket mig 100% op i denne beslutning. Det betyder rigtig meget og det er jeg virkelig glad for. Nu går turen til Frankrig, men det er ingen hemmelig Aarhus United altid vil være min klub. Jeg har også et ønske om, at komme tilbage og spille for klubben igen. I første omgang har jeg lavet en aftale med Toulon, for resten af denne sæson og sæsonen 21/22.

For cheftræneren Heine Eriksen er det ærgerligt at miste en spiller nu, men erklære samtidig sin fulde opbakning til Maria Berger Wierzbas beslutning.

- Jeg har altid været imponeret af Marias ærgerrighed og stræben for at blive bedre, Jeg bakker hende fuldstændig op i denne beslutning. Det er ærgerligt for Aarhus United, at vi mister en spiller på nuværende tidspunkt, men når en ung spiller får et tilbud for dette, så kan man ikke sige nej. Så skal man ud og prøve sig selv af, og se om vingerne kan holde. Jeg er sikker på, at vi på et senere tidspunkt, kommer til at se Maria i Aarhus United igen – Det glæder jeg mig til! Jeg kommer til at følge hende i Frankrig, og vi kommer til at holde kontakten til hinanden. Fremtiden ser spændende ud for Maria.

Generation 24