AGF/Viby-drenge har trænerne på plads

Sebastian Enevoldsen og Mads Buhl skal styre løjerne

AGF/Viby fortæller følgende:

AGF OG VIBY HÅNDBOLD INDKALDER TIL U17 DRENGE-OPSTARTSMØDE FOR ALLE INTERESsEREDE.

Mødet foregår i Glasburet i Stadionhallen onsdag den 11. marts kl. 19-21.

Det er både for forældre og spillere, og det kommer til at handle om trænerteamets syn på træning, udvikling og visioner for næste sæson – vi har en ambition om at få et hold i 1. division og et hold i 2. division.

Vi kan med glæde fortælle, at der er styr på trænerstaben, hvor begge vores nuværende trænere fortsætter. Sebastian Enevoldsen fortsætter som træner for hold 1, og Mads Buhl fortsætter som træner for hold 2 og skal samtidig være en fast del af samarbejdet på hold 1.

Trænerteamet vil fortsat have et tæt samarbejde. Dette vil kunne ses både til kamp og træning, hvor trænerteamet vil lægge en tydelig struktur for, hvordan spillerne bedst muligt fortsætter deres udvikling. Vi vil samle en træningsgruppe bestående af 16-22 spillere, hvor det bliver muligt at træne op ad en gang i ugen. Det gør vi for at fastholde den røde tråd for hver enkel spiller og for at skabe et konkurrencedygtigt træningsmiljø med intense træninger.

I næste sæson vil vi have fokus på hurtigt spil i angrebet og i kontrafasen. Derfor skal spillerne være klar på at blive testet fysisk i form af løb og styrke. Vi vil lægge meget vægt på spillernes fysiske form, både for at forhindre skader og for at se en håndboldmæssig fremgang.


Kort om trænerteamet:

Sebastian Vorthmann Enevoldsen:

Jeg har spillet håndbold, siden jeg kunne holde om en bold. Jeg starter efter sommerferien på fjerde år af læreruddannelsen på VIA i Aarhus. Jeg har selv spillet håndbold på højt plan og har i den sammenhæng spillet ligahåndbold i Mors-Thy. Derudover har jeg instruktørkurser i forsvar, angreb, kontra/retur og målmandstræning, og jeg er i gang med forskellige trænerkurser. Jeg ser frem til endnu en sæson for AGF/Viby U17 drenge, hvor jeg glæder mig til at dele ud af min viden og mit engagement.

 

Mads Buhl Tronborg Nielsen:

Jeg har spillet håndbold så længe, jeg kan huske, og har i den tid spillet på enten højeste eller næsthøjeste ungdomsniveau. Efter sommerferien starter jeg på andet år af læreruddannelsen på VIA i Aarhus. Jeg har været håndboldtræner de sidste seks år og har i indeværende sæson været træner for U15 drenge 1, U17 drenge 2 og assistent for Sebastian på U17 drenge 1 i AGF/Viby. Jeg er uddannet DHF Divisionstræner fra ISI Idrætshøjskole, hvor jeg har arbejdet meget med at koble teori og praksis sammen. Jeg glæder mig til endnu en spændende sæson med U17 drengene og ser frem til et stærkt samarbejde med Sebastian.

 

AGF/Viby U17 træningsmiljø:

  • Tre haltræninger om ugen
  • Målmandstræning
  • Fysisk træning
  • Morgentræning for nuværende og kommende ESAA-elever
  • Fast ugentlig træning med U19 Århus Håndbold

 

Kontaktoplysninger:

Sebastian Vorthmann Enevoldsen, 27 84 39 55, se_jeba@icloud.com

Mads Buhl Tronborg Nielsen, 22 41 02 23, madsbtn@gmail.com

                     

Generation 24