Mads Lyhne, Nicolai Worsøe og Naman Tanwir er de tre trænere hos Ajax-drengene
Ajax fortæller følgende:
Vi vil gerne byde velkommen til Mads Lyhne, Nicolai Worsøe og Naman Tanwir, som trænere på næste sæsons U17 drengeafdeling.
Mads Lyhne bliver afdelingsansvarlig og med stort fokus på at få en god struktur og et godt samarbejde med både u15 drenge, u19 drenge og Kies. Mads Lyhne har i den indeværende sæson været træner for vores U18 drenge, og trækker derfra en stor mængde erfaring om, hvad der kræves for at blive elitespiller. Mads bringer en masse kendskab til Ajax og en masse trænererfaring med ind i U17 afdelingen. Vi er derfor meget glade for at Mads har takket ja til denne vigtige stilling for Ajax. Mads bliver, ud over at være afdelingsleder, den ene halvdel af trænerstaben på hold 1
Den anden halvdel af trænerstaben på hold 1 er Nicolai Worsøe. Nicolai har en del års erfaring fra Ikast idrætsefterskole og højskole. Hvor han både har fungeret som morgentræner og været en fast del af trænerstaben på deres bedste ungdomshold. Nicolai flyttede til Sjælland op til denne sæson, hvor han haft ansvaret for Hillerøds U16 drenge. Nicolai læser ved siden af trænerjobbet på Institut for Idræt i København. Vi er glade for at Nicolai har valgt at sige “ja” til Ajax – og glæder os til at arbejde sammen med ham.
Naman vil fortsætte hans flotte arbejde og udvikling med U17 hold 2. Naman har i indeværende sæson arbejdet hårdt med vores dygtige spillere i 2. Division på U16. Det hårde arbejde har båret frugt og drengene har udviklet sig flot hen over sæsonen. Vi er glade for at Naman har valgt at fortsætte på denne afdeling.
Vi glæder os rigtig meget til at følge de to hold i den kommende sæson, derudover glæder vi os til at præsentere en lang række af trænere over den kommende tid.