Marc Hvidkjær, træner for Holte IF's U10 drenge, sætter her ord på sin oplevelse af det uofficielle U10 DM, der blev spillet i weekenden.
Jeg var til mit første uofficielle U10 DM som træner i denne weekend, og overordnet set var det en positiv oplevelse at være tilskuer og deltager til stævnet. Jeg frygtede at de allerbedste hold vil spille låst angrebsspil, hvor kun få spillere styrede slagets gang (eller bare træneren). Sådan forholdte det sig ikke, for de bedste hold var de der formåede at spille frit og bredt.
Hvis man tager udgangspunkt i Nordthy, som taber i finalen, så kom langt størstedelen af deres mål fra fløjen og i kontrafasen. Her var der ingen komplicerede angrebsåbninger der sænkede tempoet, men tværtimod pressede man blot bolden rundt, indtil forsvaret var spillet tyndt.
Som ekstra fjer i hatten for Nordthy, havde man nogle små bevægelige bagspillere, som der muligvis i andre klubber ville have været parkeret ude på fløjen. Det er måske også fraværet af en spiller der kan dominere med skud udefra, der har fået holdet til at spille hurtigt og flydende.
Noget som muligvis bliver underprioriteret hos hold der netop har sådan en spiller. Det var interessant at se hvor meget holdet formåede at få ud af deres spillermateriale, på trods af de ikke havde et af turneringens mest fysisk stærke hold.
Hvis man skal vende blikket indad, kan jeg helt klart se hvilke udfordringer der er med at spille sådan et stævne. For som træner fokuserer man måske lige lovligt meget på placeringen, og knapt så meget på at få roteret ordentligt på pladserne.
For mit vedkommende kunne det godt være blevet gjort bedre, men man må omvendt konstatere at det bliver hurtigt svært at prøve nye ting på den korte tid kampene afvikles- Men dette er naturligvis underordnet i forhold til at man skal fokusere på spillet som en leg hvor man udvikler sig.
Men igen, blev jeg hvertfald overrasket positivt over hvilken spillestil gav pote, for det var helt klart, at de hold der formåede at få alle til at deltage i spillet, både vandt mere og spillede bedre.
De hold der vandt, vandt også på et bredt kollektiv, og ikke bare individualister der kørte selv. På den måde vil jeg mene at man fra et udviklingsperspektiv tager flere positive ting med end negative, for det var den gode håndbold, hvor alle var med, der gav pote - og ikke den låste, der var styret til den mindste detalje.