Målvogteren vandt knebent foran Boline Laursen
Andrea Nørklit Jørgensen, Odense Håndbold, 48 % af stemmerne.
Boline Laursen, Silkeborg-Voel KFUM, 43 % af stemmerne.
Isabella Mathorne, Skanderborg Håndbold, 5 % af stemmerne.
Sådan så stemmefordelingen ud, da årets talent på kvindesiden blev kåret af Spillerforeningen Håndbold, der har følgende begrundelse:
- Med sin rolige udstråling, stærke teknik og høje bundniveau fremstår hun allerede som en moden målvogter. Hun læser spillet godt, træffer kloge beslutninger og er særligt stærk på nærskud – egenskaber, der gør hende til en stabil sidste skanse. På ungdomslandsholdet har hun også gjort sig bemærket, hvor hun i juli 2025 var med til at vinde EM-bronze til Danmark.
Andrea Nørklit Jørgensen er på kontrakt hos Odense Håndbold frem til 2030, men er i næste sæson udlejet til NFH.