Skanderborg Håndbolds Anna O. Kristensen var med på listen, da Dansk Håndbold Forbund for nylig satte navn på de spillere, der skal repræsentere Danmark ved U18 VM for piger senere på sommeren.
Det var ikke nogen overraskelse, for Anna O. Kristensen har været med i landsholdsregi fra de indledende faser. Og selv om hun i næste sæson stadig har alderen til at spille ungdomshåndbold, så er hun så dygtig, at hun er en del af Skanderborg Håndbolds seniorligatrup.
Spørger man til følelse af at skulle spille et verdensmesterskab, så får man et svar, der rummer ordene 'glad og stolt'. over
"Det er jo noget af det, man kæmper for hver dag til træning, og det er da dejligt at vide, at den træning, som man ligger for dagen, giver pote. Og så er det naturligvis altid en kæmpe ære at få lov til at repræsentere sit land - specielt til et VM," siger Anna O. Kristensen og sætter ord på de personlige forvetninger.
"Personligt håber jeg på, at VM bliver endnu en god håndboldoplevelse, hvor jeg vil forsøge at bidrage så meget som muligt til holdets succes."
"Som hold har jeg en forventning om, at vi kan spille lige op med de fleste hold. Sidste år til EM spillede vi nogle tætte kampe, hvor vi i de afgørende faser ikke var helt skarpe nok. Jeg håber og tror på, at vi har rykket os siden sidste år, så vi får marginalerne på vores side i de afgørende faser af kampene," lyder det fra Anna O. Kristensen, der hos håndboldforbundet er noteret for 21 landskampe og et enkelt mål.
VM-turneringen i Polen spilles fra 7.-19. august. Danmark skal møde Ungarn, Egypten, Sverige, Chile og Kroatien. Neteop Ungarn er af flere udpeget til den store favorit til at løbe med VM-guldet.
VM EM sidste år endte Danmark på en 6. plads