Anna stortrives i Toulon

20-årige Anna Berger Wierzba kommanderer rundt med en verdensmester og en legende

Det var et på alle måder stort skifte, da nu 20-årige Anna Berger Wierzba op til denne sæson skiftede til franske Toulon St-Cyr VAR Handball. For en ting er at flytte hjemmefra og til udlandet og sin egen lejlighed. Noget andet er at gå fra af være god på et bundhold i den danske liga, nemlig Skanderborg, og så til at skulle levere på et mandskab, der bl.a. tæller den hollandske verdensmester Jessy Kramer og den franske legende Marie-Paule Gnabouyou Noget tredje er at være playmaker på et hold med næste kun franske spillere – og ikke tale fransk.

- Lige da jeg var kommet til klubben, fik jeg en kommando af træneren, der råbte, hvad jeg troede var ’you go’ og så gauche, der betyder venstre. Så jeg løb flere gange til venstre, før det gik op for mig, at han råbte Jugo, som et fransk kryds hedder i Frankrig, griner Anna.

Ubold møder playmakeren, da hun er hjemme i Aarhus på besøg. Over en kop kaffe på Trøjborg snakker vi både håndbold og, naturligvis, corona.

- I begyndelse, da jeg kom til Frankrig, var det ikke så slemt. Men i dag er der, sammenlignet med Danmark, virkelig mange restriktioner. Så det er fedt at være hjemme og få lidt mere luft, lyder det.

Både håndboldmæssigt og personligt er Anna dog faldet godt til i Toulon, hvor der bor knap 600.000 mennesker.

- I Frankrig spiller man håndbold på en anden måde ned i Danmark. Mand-til-mand spillet er meget mere udbredt og de spiller mere aggressivt end hvad jeg har været vant til i den danske liga, så jeg har godt nok fået nogle øretæver nogle gange. Bl.a. har vi mødt storhold som Metz og Brest, hvor man virkelig skal gøre sig umage, hvis man ikke vil have for mange klø. Samtidig føler jeg mig jo ekstremt heldig over at spille overfor, og sammen med så dygtige spillere, og jeg kan mærke, at jeg flytter mig, fortæller Anna og kalder den nye tilværelse hård, men ikke desto mindre spændende.

- En ting er, at spillet er hårdere, men jeg kan sagtens mærke, at jeg træner mere end tidligere. Det der med, at man skal op af sofaen til haltræning nummer to flere dage… Men det er fedt, selv om jeg ofte er træt om aftenen.

Hvordan er det som 20-årig at skulle kommandere rundt med spillere som Jessy Kramer og Marie-Paule Gnabouyou?

- Det er var specielt i begyndelsen, men nu er det jo naturligt nok. Men man tænker da lige sit, også når man lige pludselig spiller over for en verdensstjerne – og skal dække Louise Burgaard op og skyde på Sandra Toft. Men det nytter ikke rigtig noget at være benovet, konstaterer Anna og smiler.

Det er ikke nogen underdrivelse at sige, at Anna Berger Wierzba kommer fra en håndboldfamilie. Og det var da også mor Astrid, der styrede forhandlingerne, da kontrakten med Toulon kom i hus.

- Det er en underlig fornemmelse, at der ikke er folk i hallen, jeg kender. Og især min familie. Og selvfølgelig også uden for håndbolden. Men jeg er blevet taget rigtig godt imod af de andre spillere, og fordi meget har været lukket ned pga. corona, er vi i hvert fald nogle spillere, der ser en del til hinanden privat, fortæller Anna, der også har franskundervisning på ugeplanen.

Ud over at nyde livet som fuldtids håndboldspiller, nyder Anna også selve byen Toulon.

- Det er virkelig en dejlig by. Jeg er vild med fransk mad, og især med ost. Så det er ligesom juleaften at gå ind i et supermarked og ind i osteafdelingen, griner hun.

Du er glad for klubben og for byen. Hvad sker der, når sæsonen er slut?

- Jeg har en 1 + 1 kontrakt, så til marts skal jeg senest tage stilling til, om jeg vil forlænge. Dog er det noget jeg er begyndt at overveje allerede nu, men jeg stadig ikke afklaret endnu. Planen er, at jeg på et tidspunkt skal til Danmark og tage en uddannelse, men der er jo ikke noget, der haster. Så nu må vi se. Lige nu glæder jeg mig bare over, at jeg som 20-årig lever af at spille håndbold og får masser af spilletid på et hold, der ligger midt i den stærke franske liga.

 

Generation 24