Atlason: Nu skal vi måle os med de store

U19-landstræner Arnór Atlason ser frem mod de kommende kamp ved EM-slutrunden.

Kl. 14.30 i dag møder de danske U19-landsholdsdrenge Tyskland i en puljefinale ved EM i Kroatien. Ubold har snakket med Atlason i Kroatien.

- Vi er selvfølgelig glade for, hvordan vi er kommet ind i turneringen. Inden EM vidste vi ikke helt, hvor vi stod i forhold til de andre, da alle har spillet meget få landskampe det sidste stykke tid pga. corona. Vi har været fint tilfredse med, hvordan de første to kampe er gået, og alle spillere er kommet fint ind i turneringen - og vi glæder os til de næste kampe, siger landstræneren og kigger fremad:

- De næste kampe bliver allesammen meget hårde, da vi møder kun rigtig stærke hold fra nu af, og det bliver fantastisk for drengene at måle sig med de store nationer. Jeg håber, det bliver nogle gode håndboldkampe, som drengene kan lære meget af og bruge dem til at blive endnu dygtigere, fordi det er jo derfor vi er her, at blive bedre og lære, hvordan det er at være til en slutrunde.

- Nu venter Tyskerne i puljefinalen. De har spillet rigtig fint indtil videre. Det bliver helt sikkert en hård kamp mod et dygtigt hold, men vi glæder os. Stemningen i truppen er rigtig fin, og det er dejligt at se at drengene nyder det og suger alle de erfaringer til sig, som de kan få hernede. Det er nogle gode drenge, som meget gerne vil dygtiggøre sig og blive bedre hele tiden.

Generation 24