Maximillian Aistrup Olesen var med til at sikre USA en histiorisk medalje
18-årige Maximillian Aistrup Olesen, der til dagligt spiller i HC København, vender hjem fra U21 Junior Pan American Games i Paraguay, med en bronzemedalje om halsen. Det er samtidig USA’s første håndboldmedalje ved Pan Am Games i 22 år.
Pan American Junior Games er et stort multisportsarrangement for U21 atleter fra det amerikanske kontinent, der er blevet afholdt i Asunción, Paraguay fra den 9. til den 23. august 2025. Legene omfatter 42 discipliner og har deltagelse af mere end 4000 udøvere.
Bronzekampen blev afviklet natten til lørdag, hvor USA besejrede værtslandet Paraguay med 39-29, - trods massiv opbakning fra de mange hjemmefans.
Maximillians deltagelse i legene hang ellers i en tynd tråd efter han brækkede en knogle i hånden i USA’s sidste kamp ved U21 VM i Polen i juni. Han måtte på grund af skaden trække sig fra U19 VM i Egypten, men blev heldigvis klar til de store oplevelser i Paraguay.