Claus Dahlgaard-Hansen: Jeg udfordrer bare vanedyret

Der var nok andre, der ligesom Ubolds redaktør spærrede øjnene op, da tidligere talentansvarlig og ungdomslandstræner på herresiden Claus Dalgaard-Hansen i en diskussion om turneringsstruktur på Rasmus Boysens Facebookside skrev:

- Hvis jeg skulle træne et af de dygtigste U18 hold i Danmark i den kommende sæson, så ville jeg slet ikke tilmelde dem turneringen, så ødelæggende er turneringsstrukturen i mine øjne for spillerudviklingen”

Ubold har bedt Claus Dalgaard-Hansen om at uddybe hans tanker.

- Talenttrænerne vil kunne bevidne, at tanken ikke bare opstod den anden aften, jeg har flere gange luftet den i det regi, når vi endnu engang har diskuteret manglende fysisk udvikling på spillerne og mange skader på grund af et sammenpresset kampprogram”, fortæller Claus Dalgaard – Hansen.

 -Den nuværende turneringsstruktur er et levn fra gamle dage, der hverken tager højde for den forskning der er til rådighed eller teenagelivet anno 2018. Jeg har tidligere på Facebooksiden for ISIs Trænerlinje slået et slag for CURs seneste undersøgelser, hvor det blandt andet godtgøres, hvor pressede teenagepigerne er i dag.

- Tænk, hvis man i håndboldsporten turde lave en turneringsstruktur der tog udgangspunkt i spillernes samlede livssituation som teenagere på vej mod voksenlivet i stedet for at gøre som man plejer, uddyber Claus Dalgaard – Hansen.

Mener du seriøst, at du ville kunne udvikle de bedste U18 spillere bedre ved at trække dem ud af den almindelige turnering?

- Ja, det mener jeg faktisk. Jeg tror man kunne skabe et bedre fundament for deres langsigtede udvikling som seniorspillere, hvis man skabte en anden struktur for dem som U18 spillere.

Hvad ville du gøre?

- Jeg ville lægge mere vægt på træningen for træningens skyld, ikke mindst den mentale og fysiske del. To til tre af træningspassene skulle ligge i weekenden, for det er i hverdagen, at spillerne er mest pressede på tiden. I weekenden kunne spillerne møde op udhvilede og få mere udbytte af træningen end når man kommer direkte i hallen efter en lang skoledag.

- Eftersom man ikke ville have de samme udgifter til turneringsdeltagelse og dommere, så ville der med samme kontingentsats være mulighed for at koble en fysisk træner og en mentaltræner til spillergruppen, ressourcepersoner, der kunne forberede spillerne på den seniortid der ventede dem.

Ville I slet ikke spille kampe?

- Jo da, naturligvis, hvis man ikke spiller kampe vil de fleste spillere miste motivationen og man ville ikke kunne se, hvad vi skulle træne på i den kommende periode. Men spillerne ville uden turneringen undgå alle de toppe der er lagt ind undervejs i sæsonen, toppe, der hindrer den rette fysiske udvikling hos spillerne.

- Jeg ville spille stævner og træningskampe mod passende modstandere, når det var hensigtsmæssigt i forhold til periodiseringen af spillernes fysiske træning og ind til deres uddannelsesverden. Jeg kunne hele tiden finde relevante modstandere der passede til holdets udviklingstrin; seniorhold, for at stifte bekendtskab med den type håndbold, offensive forsvar, når det var det, der skulle arbejdes med – bare for at give nogle eksempler.

- Vi ville sikkert også tage til udlandet og spille nogle kampe. En hyggelig weekendtur med et par kampe, hvor spillerne ville lære noget af at spille mod en anden håndboldkultur”, fortæller Claus Dalgaard – Hansen.

Per Hald Bundsbæk udfordrer dig på Rasmus Boysens side med følgende spørgsmål: ”Okay Claus Dalgaard-Hansen - lad os lege lidt videre med tanken om ikke at spille turneringskampe - hvordan vil du så motivere nr 5-11 i truppen som måske ikke kan få minutter på et evt seniorhold i klubben på 1-2. div niveau - og som ikke kan skimte en liga/1.div kontrakt som senior - men for hvem sidste år som ungdom er deres umiddelbare “finalen”?? ”

- Jamen, jeg ville jo være mislykket fuldstændig som træner, hvis der var nogle der følte sig som nummer 5 – 11 i truppen, sådan er der jo aldrig nogle ungdomsspillere der måle føle det!

- Men det er jo desværre kulturen mange steder i håndboldsporten, der har medført, at mange U18 spillerne føler, at det sidste år som ungdom er den umiddelbare finale. Historien burde i stedet være, at fremtiden i seniorverdenen er starten på noget nyt og spændende, men vi er alt for dårlige til at fortælle den historie og derfor drosler rigtig mange spillere ned, når de bliver seniorer.

- Min påstand er, at hvis man som træner fordelte sin opmærksomhed mere ligeligt på alle spillere og i højere grad anerkendte indsats, så var der flere U18 spillere der ville have tålmodighed til at kæmpe videre for at forløse deres potentiale som seniorer.

- Det er i min optik de signaler vi sender til U18 spillerne, der er afgørende for om de vil fortsætte som seniorer. Hvis trænerne hele tiden fokuserer på de samme spillere og lader de samme starte inde i alle kampene, så er det klart, at der er nogen der mister lysten undervejs. Hvis det er den måde man administrerer trænerrollen på, så fortæller man jo indirekte, at der er nogen der er mere værd end andre. Det er trist, hvis du spørger mig.

- Min pointe er endnu engang, at vi ikke kan se, hvem der bliver bedst før de stifter bekendtskab med seniorverdenen. Og det er blandt andet derfor, at jeg glæder mig til at arbejde med ungseniorer på ISI Idrætshøjskole. Jeg brænder for at vise de unge håndboldspillere, at de med den rette indstilling kan blive meget bedre end de selv tror, siger Claus Dalgaard – Hansen.