Claus Hansen: "Talent-taktik" giver god mening

Man har set det i flere klubber på det seneste: Efter at en række store talenter har siddet meget på liga-bænken i deres første seniorår, skal de nu ud i verden. Det gælder blandt andet Moussa Lihn Dembele (foto) i Århus Håndbold, Aleksander Selmar (foto) og Oliver Norlyk i Aalborg Håndbold, Thomas Damgaard og Malthe Justesen i TTH Holstebro samt Jens Dolberg i BSV.

Umiddelbart kan man mene, at de nævnte klubber ville have haft større glæde af at sende stortalenterne "på græs" for at blive udviklet - for så at hente spillerne hjem igen med mere hår på brystet. Derfor har Ubold spurgt Danmarks førende ekspert udi talentudvikling indenfor håndbold, Claus Hansen, om hans syn på ovennævnte "talent-taktik".

Flere ligaklubber har haft en række store talenter i truppen i disses første seniorår, uden at de har fået ret meget spilletid. Er det udviklende?

Claus Hansen: Ja, det kan det sagtens være. Det kommer helt an på forventningsafstemningen og måden, det bliver grebet an på. Hvis spillerne accepterer deres rolle, udnytter ligaklubbens set up med fysiske trænere og fysioterapeuter samt tager ved lære af de ældre dygtige spillere i truppen, så det kan det være et utrolig godt springbræt at være i mesterlære. Helt afgørende er det imidlertid, at man har et realistisk selvbillede, for hvis man går og surmuler over, at man ikke får nok spilletid, så mister man både fokus og læring.

Både klub og trænere skal samtidig være deres ansvar bevidst og give spillerne opmærksomhed og individuelle udviklingspunkter. De unge spillere skal føle sig værdsatte og ikke blot være ”kegler”, der dækker op, når der trænes angreb og spiller angreb, når der trænes forsvar.

Hvad ville/kunne det være sket, hvis de unge spillere var blevet 'sendt på græs' i lavere rangerende klubber.

Claus Hansen: Et meget hypotetisk spørgsmål, for der er ingen facitliste på snakken om spilletid kontra træningsmiljø, for det drejer sig også om, hvad der motiverer den enkelte spiller. Nogle kan godt affinde sig med at spille lidt, mens andre ”brænder sammen”.

Jeg tror, vi i Danmark skal passe på med at gøre spilletid til den eneste vej til toppen. Jeg er overbevist om, at man kan få meget ud af at stå i mesterlære et år eller to, inden man søger spilletiden, for det er sundt at kunne spejle sig i spillere, der har gået hele vejen.

På den anden side har vi desværre mistet flere potentielle tovejsspillere, fordi de har valgt at søge til større klubber for tidligt og derfor har mistet muligheden for at videreudvikle deres forsvarsspil. Det synes jeg er ærgerligt.

Betyder det ekstra ungdomsår i forbindelse med de skæve årgange noget i denne sammenhæng?

Claus Hansen: Hvis det bliver brugt efter hensigten, helt sikkert. Det ekstra år giver spillerne yderligere tid til at arbejde med deres individuelle kompetencer og deres fysik, så de kan stå bedre rustet til seniortiden.

Desuden betyder det, at flere kan få færdiggjort deres ungdomsuddannelse mens de er ungdomsspillere og det giver rigtig god mening, at spillerne, hvis de har lyst kan starte deres seniorkarriere uden at have pres fra uddannelsesfronten samtidig med, at de skal slå til på håndboldbanen.