De unge viser vej i Ajax

Københavnerklubben har succes med at få ungdomsspillere til at blive ungdomstrænere

Ajax fortæller følgende:

I Ajax København forsøger vi hele tiden at udvikle os og blive bedre på alle parametre. Det gælder også på udviklingen af vores egne unge trænere.

Vi har i år oplevet stor energi og engagement fra vores ungdomsspillere som har hjulpet til på de yngste årgange. Den succes vil vi gerne fortsætte med og vi har derfor fornøjelsen af igen at kunne præsentere en række unge talenter som har takket ja til at udvikle de yngste stjerner!

Jakob Rysgaard – The American Dream!

Jakob Rysgaard bliver den ansvarlige for vores U10 Drenge. Jakob kom til klubben forrige sæson fra Lyngby og har sidenhen udviklet sig til at være ét af de største talenter i Ajax København. Jakob skal i den kommende sæson gå på AKS (Ajax Københavns sports gymnasium), og på denne måde kan han have det hele samlet et sted. Jakob er i øvrigt halv amerikaner, og drømmer om at repræsentere USA.

Mike Rahbek – U19 Drenge:

Mike Rahbek kommer til at hjælpe Thomas Andrzej på U12 1. . Mike har ligeledes været en del af U17 drengeafdelingen i år, hvor han har leveret en række gode kampe. Udover det, så fik Mike også en del kampe for U19 ligaholdet. Mike er en ung, engageret og sympatisk gut. Han er målmand og vil derfor kunne dele lidt ud til de unge drenge.

Tais K Pedersen – U17 Drenge:

Årgangen får også stor glæde af Tais K. Pedersen. Tais er ligeledes U17 spiller og har i denne sæson været et stort aktiv for klubben, både som, spiller, træner og frivillig. Ham er vi vanvittig glade for at have i Ajax København!

Nicholas Norlander Bramsen – U17 Drenge:

Nicholas kom til Ajax i løbet af den netop overståede sæson. Men han har allerede vundet en masse hjerter! Nicholas tog klubben med storm og har allerede vist sig at være et kæmpe aktiv for klubben. I den kommende sæson har Nicholas sagt ja til at være målmandstræner for de yngste. Vi ser frem til at opleve Nicholas og forhåbentlig kan han lære de unge lidt om at stå på mål.

Thomas Grahn – U17 Drenge:

Thomas Grahn kom til klubben inden denne sæson. Desværre har en slem fodskade holdt ham ude det meste af sæsonen. Efter en god genoptræning er han stille og roligt kommet i gang igen. Det store fravær fra håndboldhallen har givet ham ekstra blod på tanden, og han har derfor sagt ja til at være en del af U15 Drenge som målmandstræner. Som tilfældet var med Jakob, så er Thomas også optaget på AKS og derfor kan han samle både skole, egen håndboldtræning og trænergerningen samme sted.

Nicklas Vissing Horsted – U15 Drenge:

Nicklas har også været træner i indeværende sæson. Han var en del af vores store I10/11 pige afdeling, hvor han gjorde en fremragende indsats. I den kommende sæson rykker han over på drenge siden, hvor han kommer til at være omkring de kommende U11 drenge. Nicklas er også et kæmpe aktiv for klubben, hvor han udover at spille på U15, også hjælper til med frivillige opgaver samt dommer til diverse børnekampe.

Vi er så vanvittige stolte over at få tilknyttet så mange unge, dygtige og sympatiske mennesker. Det viser at vi er en klub med mange fantastiske frivillige og unge mennesker som gerne vil gøre en forskel. De unge trænere får naturligvis daglig støtte fra vores øvrige rutinerede og gode trænere som er tilknyttet de enkelte afdelinger. Vi i Ajax København vil gerne bruge tid og ressourcer på at udvikle de unge trænere, og derfor glæder det os, at så mange har sagt ja til at være en del af klubben – tusinde tak!

Mogens Weis, sportschef for drengesiden har også en kommentar til de unge mennesker: “Det er helt fantastisk og givende for både de omtalte spillere, holdene og ikke mindst klubben!”

Ved eventuelle spørgsmål så kan børneansvarlig, Naman Tanwir kontaktes på: 27 64 71 16 

Gamepatch indhold