DGI: Vi spiller allerede fremtidens håndbold

DGI har gode erfaringer med kortbanehåndbold

Pressemeddelelse fra DGI:

Total- og Max. Totalhåndbold DGI Håndbold introducerede for mere end 6 år siden Totalhåndbold. Spillet for de fem til otteårige, der elsker bevægelse med en bold. Totalhåndbold handler om begejstring, nysgerrighed, bevægelse glæde, lyst til at tage initiativ, til at gøre sig umage og til at lære noget. Spillet foregår på børnenes præmisser uden en stram regelstyring, da det kan begrænse mere end udvikle den enkelte spiller og dermed frarøve børnene spilleglæden.

I Totalhåndbold er den gode kamp vigtigere end resultatet.
Efter lanceringen af Totalhåndbold viste de positive resultater sig hurtigt, og derfor lancerede DGI Håndbold allerede i april 2013 Max. Totalhåndbold.


Principperne for Max. Totalhåndbold er i store træk de samme som i Totalhåndbold. Her får børnene bare lidt større fysiske rammer at boltre sig på, men målet og hensigten med spillet er det samme. For begge spil er det gældende, at målmanden gerne må gå med i angreb, da en overtalssituation tvinger forsvaret til mere bevægelse, men ikke mindst fordi, at ingen børn i så tidlig en alder skal have en fast plads på banen f.eks. i målet.


Hensigten med at indføre endnu en spilform i håndboldsporten var at lave et nyt håndboldspil for de lidt større børn for at sikre dem den bedst overgang til 20 x 40 håndboldbanen.


Der er ingen tvivl om, at Max. Totalhåndbold er kommet for at blive. DGI Håndbold har siden lanceringen i 2013 oplevet en eksplosiv udvikling af antallet af spillere der spiller Max. Totalhåndbold.


Link til ambassadør for DGI Max. Totalhåndbold tidligere landsholdsspiller Michael V. Knudsen https://www.youtube.com/watch?v=C76DdA0sU6o


DGI Midtjylland Håndbold mener, at det er trænerne, som har de bedste forudsætninger til at vurdere, om en spiller skal spille i den ene eller anden årgang. Det vigtigste er at få skabt en succesoplevelse for det enkelte barn – mere end at placere barnet i en bestemt aldersgruppe.

DGI Midtjylland Håndbold er også af den overbevisning, at det er den enkelte træner, som bedst kan vurdere, hvor mange spillere der skal med på holdet til stævner, men DGI Midtjylland Håndbold opfordrer til, at der ikke er flere på holdet, end at alle får spilletid. Tid på bænken er afviklende – tid på banen udviklende. I sidste ende har alle et fælles ansvar for den gode oplevelse på banen.


Medlemsfremgang DGI Midtjylland Håndbold tror på, at medlemsfremgang blandt andet sikres ved at tilbyde et håndboldspil i rammerne omkring den gode oplevelse, fællesskab og bevægelse. DGI Midtjylland Håndbold står for en holdsport på banen og et spil, som er udviklende for den enkelte spiller, piger og drenge uanset alder. Et håndboldspil hvor begejstring, nysgerrighed og bevægelse er i højsæde.


DGI Midtjylland Håndbold fortsætter derfor ud af den vej, som blev banet for mere end 6 år siden og i DGI Midtjylland Håndbold glæder vi os til at tage hul på en ny sæson med rigtig mange stævner for U6 og helt op til U12.


Kontakt for yderligere oplysninger: Idrætskonsulent Terkel Tranberg, tlf. 7940 4377 eller mail: terkel.tranberg@dgi.dk

Generation 24