Den nye talentstrategi taler om langsigtet udvikling og udvikling gennem hele håndboldlivet
Begejstring, udvikling, fællesskab og troværdighed er fire af kodeordene i ny talentstrategi, som DHF netop har lanceret.
Sådan indledes DHF’s nye talentstrategi, der offentliggøres i dag – efter at have været på vej i, hvad man godt kan betegne som ”et godt stykke tid”. Strategien er født af blandt andet workshops, møder og interviews.
DHF understreger, at den nye talentstrategi ikke er udløst af, at talentarbejdet står på en brændende platform.
Den nye talentstrategi taler om langsigtet udvikling og udvikling gennem hele håndboldlivet. Og den taler om det at agere i et præstationssamfund med kedelige tendenser om stigende mistrivsel hos unge.
I strategien understreges vigtigheden af at have en ”bred tragt” i begyndelse af talentudviklingen af en årgang. Og at tragten senere bliver smallere, både fordi der er en økonomi at tage hensyn til, men især fordi det senere i forløbet bliver lettere at vurdere spillerne.
DHF konstaterer også, at der nødvendigvis må ske i selektion i talentudviklingen. Men den skal være transparant, etisk korrekt og leve op til forbundets værdier – hvor kodeordene er begejstring, udvikling, fællesskab og troværdighed.
I den nye talentstrategi udpeges fire strategiske indsatsområder:
Der er ikke sat en udløbsdato på den nye strategi. Men det skal årligt evalueres en gruppe med sportschef Morten Henriksen og talentchef Søren Skaastrup Frydendal i spidsen.
Hele strategien kan ses i dette link eller på dhf.dk: https://www.dhf.dk/nyheder-og-presse/nyheder/ny-talentstrategi-fokuserer-paa-udvikling-af-hele-haandboldspillere-i-verdensklasse/