Det store nordjyske stævne løber fra 10.-15. juli 2022
Som nærmest alle andre håndboldstævner har Dronninglund Cup de seneste to år måttet aflyse sit store sommerstævne. Men nu er man fra 10.-15. juli 2022 i det nordjyske klar til stævnet, der plejer at tage imod cirka 3000 spillere og ledere, der deltager i kategorierne U-11 til U-23 på cirka 200 hold – og spiller både indendørs og udendørs.
- Vi glæder os i den grad til igen at kunne invitere til Dronninglund Cup. Vi har savnet det fællesskab, den skaber glæde, og de oplevelser der har kendetegnet de tidligere 42 års Dronninglund Cup, lyder det fra stævneledelsen, der lover masser af oplevelser og muligheder mellem kampene ved Danmarks største internationale stævne.
- To års pause og coronaens forsætte prægen af verdenssamfundet kan spænde ben for nogle nationer, men Dronninglund Cup gør sit for at skabe et sikkert og hyggeligt stævne som før pandemiens indtog. På nuværende tidspunkt har små 100 hold tilmeldt sig fra ni forskellige nationer, lyder det fra Dronninglund Cup.
Som besøgende på ubold.dk har din klub en unik mulighed for at få en gratis leder med på hvert tilmeldte hold. Det sker ved at påføre ”ubold” i kommentarfeltet i tilmeldingen.