Drengespillere i DHF-regi bliver også vejet, og det er der god mening i, siger Thomas Padkær
Historier om vejning af svømmere, fodboldspillere og håndboldspillere har ramt de danske medier i den seneste tid, og det har bestemt ikke været køn læsning. For en række af de kvindelige atleter, der blandt andet har oplevet offentlige vejninger, har udviklet spiseforstyrrelser og andre lidelser.
Men at veje elitesportsfolk kan være et vigtigt redskab. Det slår fysioterapeut Thomas Padkær fast. Han har gennem mange år været tilknyttet de mandlige ungdomslandshold i håndbold. I dag er han blandt andet tilknyttet Team Danmarks kommunale talentarbejde og Fredericia HK.
- Det er klart, at vejninger af ungdomsspillere ikke må være forbundet med ubehagelige og dårlige oplevelser, som i yderste konsekvens kan udvikle mistrivsel og mentale lidelser. Ligegyldigt, hvad man monitorere hos en atlet og hvordan man monitorere det, bør det, i min optik, altid være bakket op af en information og vejledning om, hvorfor man gør det, samt med mulighed for at atleten selv kan foretage et fravalg. Noget som jeg synes, at vi lykkedes med at efterleve i min tid i DHF.
- Der må aldrig forekomme udskamning, og spillernes klub og eventuelt forældre skal ved behov også involveres. Og man skal anerkende, at det her er en privat sag, understreger Thomas Padkær og påpeger, at der kan være forskel på, hvordan drenge og piger håndterer temaet vægt.
- Mens det for drengene ofte er et succesparameter, at man bliver større på grund af muskeltilvækst, så har pigerne måske et mere æstetisk syn på det, siger han og tilføjer:
- Samtidig er der givetvis en stor kulturel forskel på, da vi startede med disse vejninger for 15-20 år siden og til i dag. Uden at jeg skal påråbe mig antropologiske kompetencer, syntes jeg at opleve en samfundsmæssig ændring, hvor vi over de sidste 15-20 år i højere og højere grad måler og lader os måle på rigtig mange parametre, hvilket absolut ikke har gjort brugen af vægtmonitoreringer til et mindre kompliceret værktøj at bruge i arbejdet med atleter.
To hovedgrunde til at veje
Ifølge Thomas Padkær er der især to grunde til at, at han i sin tid omkring ungdomslandsholdene har kigget på spillernes vægt.
- Vi har brugt det at monitorere spillernes vægt over tid, til at sikre os at de ikke har for hurtig og voldsom muskeltilvækst. De er i en alder, hvor de vokser meget, intensivere deres styrketræning og samtidig ofte øger deres idrætsspecifikke træning. Alle sammen parametre som er medvirkende til en øget belastning på deres bevægeapparat. Og hvis denne belastning øges for hurtigt, er det typisk i disse perioder, man er udsat for en større risiko for overbelastningsskader. Her kan monitorering af vægten være et godt og vigtigt redskab til at minimere denne risiko.
Også i forbindelse med slutrunder har Thomas Padkær kigget på landsholdsspilleres vægt.
- Det giver god mening at veje spillere dagligt, når man er til en slutrunde. Ungdomsslutrunderne spilles om sommeren og ofte i varmere klimaer end i Danmark, så udover at der spilles mange kampe på kort tid, oplever man ofte også store væsketab hos flere af atleterne. Hvis der så samtidig også er en meget anderledes madkultur, kan atleter tabe sig ret markant. Jeg har oplevet spillere som Mads Christiansen og Mathias Gidsel tabe sig uhensigtsmæssigt meget under en slutrunde. Ved en U21 VM-slutrunde i Makedonien tabte Mads sig 6-8 kilo. Og så hurtige vægttab er hverken sundt for helbredet eller ydeevnen, siger Thomas Padkær og tilføjer:
- I forhold til kosten og slutrunder i udlandet, så var en af vores vigtigste opgaver altid at supplere den eksisterende buffet med mad, som spillerne var vant til at få hjemme. Det kunne fx være havregryn til morgenmaden.
Vigtigt værktøj
Thomas Padkær fortæller, at meldingen til de DHF-drenge, han har arbejdet med, har været, at fokusset på vægten ikke har handlet om at holde nogen i ørerne, men om spillernes helbred.
- I min optik er vejning er vigtigt værktøj for at kigge på en spillers helbred og sikre en sund udvikling. Og er der en udfordring med vægten hos en atlet, skal der altid følge vejledning og opfølgning med. Og snakker vi unge atleter, skal forældre og gerne klub ind over – uden at det er noget, holdkammeraterne eller omverdenen behøver at vide noget om det, lyder det fra Thomas Padkær.