Danmark vandt sikkert over Slovenien ved U19-pigernes EM
- På mange måder en rigtig fin kamp under svære betingelser og stor ros til spillerne for deres fokus og spilleglæde.
Sådan lyder det fra U19-landtræner Heine Eriksen efter torsdagens 31-17 sejr, efter 12-10 ved pausen, over Slovenien.
- Der er tæt på 35 grader i hallen og bolden er som sæbe. Det gav os nogle udfordringer speciel i første halvleg, men det er jo ens for alle hold. Vi har arbejder meget vores kontraspil og det lykkes fint i dag. I forsvaret skal vi flyttes os en del frem mod de næste kampe, hvis vi skal gøre os gældende til dette EM, siger Eriksen og tilføjer:
- Vi er afsted med et rigtig stærkt hold med mange spillere der har potentiale til at gå hele vejen og så er det godt som træner, at der sidder nogle skadede spillerne hjemme i Danmark, som når de bliver klar vil gøre konkurrencen om pladser på holdet endnu hårdere fremadrettet.
Mål for Danmark: Laura Holm Andersen 7, Maria Berger Wierzba 4, Thilde Frandsen 4, Clara Skott 4, Signe Laursen 3, Lin Johannsen 2, Alberte Ebler 2, Mathilde Høy Troelsen 2, Julie Lilholt 1, Karen Klokker Poulsen 1, Thea Rasmussen 1.