Sine

Fokus på U14 divisionerne i Jylland

fredag. 04. oktober - 2013 af admin  | Foto: vildmedfoto.dk


Torsdag offentliggjorde Jydsk Håndbold Forbund, JHF, puljerne til bl.a. U14 divisionerne, og Ubold er blevet bombaderet med spørgsmål til puljeinddelingerne og det videre forløb i forhold til puljerne efter ombrydningen, altså til 2. sæsonhalvdel. Derfor har vi fået Frank Bjerregaard, generalsekretær i JHF, til at forklare.

- Der har generelt været tryk på med en ny tilmeldingsform, hvor nogle klubber har glemt at melde hold til, mens andre hold er blevet rykket rundt mellem rækkerne efter Forturneringen. Hos U14 drengene var vi i den situation, at det med 47 tilmeldte hold passede næsten perfekt med 7 puljer med 6 i hver og 1 pulje med 5 hold. Hos U14 pigerne var der 55 hold tilmeldt, hvilket giver 5 puljer med 5 hold og 5 puljer med 6 hold, så det er lidt mere ujævnt end hos drengene, siger Frank Bjerregaard.

I forhold til ombrydningerne kommer følgende ting til at gælde:

  • 24 hold hos både drenge og piger går videre til 1. division. Hos drengene går nummer 1, 2 og 3 i hver pulje videre, mens det hos pigerne er nummer 1 og 2 samt de 4 bedste 3’ere, og det er 3’ernes resultater mod nummer 1 og 2 i puljen, der bruges til at rangliste 3’erne.

  •  2. hold kan også spille sig videre til 1. division.

  • De 24 hold i 1. division efter ombrydningen placeres i 4 pulje á 6 hold. Puljevinderne fra 1. sæsonhalvdel seedes, og der placeres to seedede hold i hver pulje hos drengene, mens der hos pigerne, hvor der er 10 puljer, ryger tre puljevindere i to af puljerne.

  • Der tages geografiske hensyn i forhold til indplaceringen af både puljevindere og de resterende hold. 

  • Kun de fire puljevindere kvalificerer sig til JM.

  

Herunder kan du se top-25 af de seedninger, der ligger til grund for placeringen af hold i U14 1. division. Seedningerne er udelukkende baseret på sidste sæsons resultater.

U14 drenge – fremhævede hold er seedet

Nøvling IF 25 point

HEI, Skæring 25

Holstebro Håndbold 90 23

Skanderborg Håndbold 1 23

HF Mors 22

UH Esbjerg 22

NNFH-Lemvig 21

Trelde GI 21

Bjerringbro FH 20

AGF/Viby 20

Hjørring 19

Thy Håndbold 19

Skjern Håndbold 19

Hammel 19

Silkeborg-Voel 19

Møgeltønder 19

Salling 17

Skive 17

Fredericia 17

Kolding IF 17

Aars 16

Randers DH 16

Kolding IF 2 16

Ikast f.S. 15

AGF/Viby 15

 

U14 piger – fremhævede hold er seedet

Thy Håndbold 25 point

Horsens HK 25

Hammel GF 23

IK Skovbakken 23

DUH, Esbjerg 22

Herning f.H. 1 21

Silkeborg-Voel 21

Hjallerup 20

Rødekro 20

Ikast f.S. 19

Bjerringbro 19

Hornbæk 19 – fundet ved lodtrækning

DUH, Esbjerg 2 19

Grindsted 17

Frederikshavn 17

Skive FH 16

Viborg HK 16

VRI 16

Skjern Håndbold 15

AK Vejgaard 14

Herning f.H. 2 14

Hornbæk 14

BI Saxburg 14

Kvik/Aalstrup 13

Tarm-Foersum 13

 


Til toppen ↑