Danmark møder Slovenien, Portugal og Montenegro ved U19-pigernes EM, der spilles i Celje i Slovenien fra 27. juli-6. august.
- Da jeg så seedningen, og de 16 hold der er med til slutrunden, så kunne jeg godt se nogle rigtig stærke puljer. Jeg synes, vi fik en rigtig god pulje, og det glæder mig meget, at vi fik værtsnationen. Det er altid sjovt, fordi det er der, tilskuerne er. Den eneste ubekendte er Montenegro, der med denne årgang tidligere har spillet med dem, der er et år ældre og har gjort det rigtig godt der. De er nu nede på alderssvarende årgang, og det bliver spændende at se, hvad de kommer med. Hvis jeg skal se lidt længere frem, så ser det også på papiret ud til, at den anden turneringshalvdel er stærkere, end den vi er havnet. Så alt i alt en rigtig fornuftig lodtrækning. Der kan dog ske rigtig meget på alle hold inden, mesterskabet går i gang, så det bliver nemmere at komme med en analyse, når vi er tættere på, siger U19-landstræner Heine Eriksen til dhf.dk.
De øvrige tre puljer ser ud som følger:
Ungarn, Sverige, Rumænien og Holland.
Rusland, Kroatien, Makedonien og Norge.
Spanien, Tyskland, Frankrig og Serbien.