GOG-drenge suverænt i DM-finalen

HC København kunne ikke stille noget op mod GOG hos U19-drengene

DM U19 drenge semifinale
GOG - HC København 42-25 (20-18)
Mål GOG: Hjalte Langmack 13, Emil Darling 8, Jacob Dalager 5, Christoffer Münster 3, Magnus Boysen 3, Villas Karbo 3, Frederik Nygård 2, Emil Gimsing 2, Kasper Jacobsen 2, Andreas Bock 1.
Mål HCK: Lucca Kirstejn 6, Jonas Nielsen 6, Gustav Nielsen 4, Mathias Nickelsen 3, Hector Hvidsteen 2, Nikolaj Thaysen 2, Rasmus Damgaard 1, William Walther 1.

Det var lige så knusende sikkert, som mange i hallen havde forventet, da GOGs U19-drenge spille sig i DM-finalen, hvor Skanderborg venter. 42-25 vandt GOG over HC København, der aldrig for alvor var med i kampen.

GOG var et par gear over et ellers godt kæmpende københavnsk mandskab, men Hjalte Langmack og Emil Darling i GOGs bagkæde var i hopla og scorede henholdsvis 13 og 8 gange.

Forskellen på de to hold blev større og større kampen igennem, men HC København skal have ros for at blive ved med at udfordre. Blandt andet spillede keeper Arthur Clementsen en fin kamp trods de mange inkasserede mål, og Lucca Kirstejn og Jonas Nielsen var godt kørende i bagkæden.

Alt i alt var der dog klasseforskel på de to mandskaber, og det bliver spændende at se, om Skanderborg kan matche GOG i søndagens finale.