Håndboldens største spillere er ikke nødvendigvis født først på året

Den nye bog ”Håndboldens legender” af Thomas Ladegaard fortæller historien om 75 af sportens største spillere. Og der er klare pointer til alle, der arbejder med talentudvikling. De store legender har alle dyrket andre idrætsgrene, og en pæn del af dem er født i tredje kvartal.

Når unge talenttrænere i disse år udtager unge spillere til diverse ungdomslandshold, har man både indenfor fodbold og håndbold den udfordring, at der blandt de foretrukne spillere er en stor overvægt af børn, der er født i den første halvdel af året.

Det er med andre ord nemmere at slå sig frem som ungt talent, hvis man er født tidligt på året. Men det gør også, at børn født sidst på året kan gå hen og blive glemt, selv om de gemmer på et stort potentiale og måske kommer senere som en ’late bloomer’.

75 af håndboldens legender

I den helt nye bog ”Håndboldens legender” fortælles historien om nogle af de største profiler på både kvinde- og herresiden. Og en gennemgang af deres fødselsdatoer fortæller, at der er al mulig grund til at give plads til de børn, der er født sidst på året:

Særlig på kvindesiden er den tendens tydelig med hovedparten af de kvindelige legender født midt på året.

Inspiration fra andre sportsgrene

Ligeledes er der grund til at være på vagt overfor en alt for tidlig specialisering af spillerne. En stor del af de 75 legender har spillet forskellige pladser på banen undervejs i deres udvikling. Og de har næsten uden undtagelse dyrket en anden idræt eller fritidsbeskæftigelse ved siden af håndbold.

For spillere som f.eks. Gruia og Balic var det ligefrem en fordel, at de kom sent ind i håndboldspillet med brugbare kompetencer fra andre idrætsgrene, som var med til at udvikle håndboldsporten.

Viljen til at træne og interesse for sin sport

Endelig er der et markant fællestræk ved alle historierne om håndboldens legender. De spillere, som er blevet ekstraordinært gode, er i sidste ende også de spillere, der har haft viljen til at træne mere end alle andre. De har naturligvis haft talent og gode forudsætninger for at klare sig på en håndboldbane. Men i sidste ende har de set deres talent som en gave og en forpligtelse til at træne endnu mere.

Mange af de store spillere har samtidig haft en nysgerrighed og ærgerrighed, der har fået dem til at prøve nye ting af til træning og kamp. De har interesseret sig for sin sport og for sportens historie. De har søgt inspiration, og de har haft modet og nysgerrigheden til at gå ned at stier, ingen før har betrådt. Det mod og den nysgerrighed og vilje har udviklet spillet.

Bogen ”Håndboldens legender” er skrevet af Thomas Ladegaard.
Den er på 390 sider og er netop udkommet på forlaget Gyldendal.