Herlev/Hjorten U17 pige cheftræner klar

Janne Kiilerich Løjborg tager over hos de blå og skal træne sammen med Winnie Dahl

Herlev/Hjorten Håndbold fortæller følgende:

Herlev/Hjorten Håndbold er stolte over at kunne præsentere Janne Kiilerich Løjborg som ny U17 Pige cheftræner.

Janne er klar til at udfordre vores unge pige talenter og fremme deres udvikling.

Hun har spillet håndbold hele sit liv, hvor hun i ungdomsårene var udtaget til diverse hold.

Hun har spillet 2. division og lidt Liga i Team Esbjerg. Herefter i Lyngby, hvor Janne var med til at spille dem op i 1. division.

Hendes spillerprofil var spilstyrende og igangsættende. Janne er selv blevet trænet af dygtige trænere bl.a. Jan Pytlick og Kim Rasmussen.

Til dagligt er Janne skolelærer og har omtrent 15 år erfaring i pædagogik. Hun er en god formidler, hård men fair.

Hun sætter pris på og forventer god træningsmoral og fight for at kunne indfri forventningerne.

Winnie Dahl fortsætter som træner på holdet fra sidste sæson. Hun skal med sit gode kendskab til spillerne og sin enorme erfaring som talentudvikler, hjælpe Janne og vores spillere, til at får det maximale ud af samarbejdet.
Herlev/ Hjorten Håndbold glæder sig over denne nye trænersammensætning og håber på at du og måske din venner kunne tænke sig at være en del af holdet.

For nuværende er truppen lille, de er 7 til 8 piger som stå stærk sammen, men de har brug for hjælp til at kunne
fuldføre en hel sæson på et acceptabelt niveau.

Har du lyst til en god og udfordrende træning, så kom til Herlev og bliv en del af vores spændende trup.

Vores piger træner frem til sommerferie, hvor du er velkommen til at komme og prøvetræne. Der udover inviterer vi dig og dine venner til en fælles træning lørdag d. 15. juni kl. 11.15-13.00 i Herlev Hallerne (anneks hallen).

Du kan finde mere information om klubben og trænings tider på vores hjemmeside www.herlevhjorten.dk

Vi glæder os til at se jer!

 

Generation 24