HF Mors har U19-trænere på plads

Lars Krarup er cheftræner de næste to sæsoner

HF Mors kan hermed præsentere trænerteamet omkring U19 drenge 1-2 2019-2020.

Som cheftræner på årgangen og som overordnet ansvarlig for talentudviklingen på halgulvet har vi lavet en
ny 2-årig aftale med Lars Krarup, som udover U19 drengene også skal være assistent for Søren Hansen på
Mors-Thy Håndbolds ligahold.

Lars har efterhånden en årelang karriere som ungdomstræner i HF Mors og har været en stor del af
klubbens succes og udvikling på drengesiden de sidste år.
Han har været manden på gulvet, de sidste ungdomsår og første seniorår bag spillere som Allan Toft, Mads
K. Andersen, Nicolaj Spanggaard, Frederik Nørbjerg, Kasper Lindgren og Frederik Tilsted der alle har
udviklet sig til at blive ligaspillere.

Derudover har han været manden bag de hold, der de sidste 3 år har kvalificeret sig til U18 DM, hvilket i sig
selv er en stor bedrift for vores lille område og det kulminerede med en sølvmedalje i 2018 i Skanderborg.
Som assistent for Lars har vi igen fået Flemming Hangaard med på holdet. Flemming har været med de
sidste 3 år og sikrer dermed endnu engang stor kontinuitet på teamet bag holdet.

Flemming har været igennem en stor udviklingen de sidste år og hans samspil med Lars Krarup og det at de
kender hinanden så godt som de efterhånden gør, sikrer at spillerne får de bedst mulige udviklingsvilkår. Så
vi er rigtig glade for at Flemming er med igen i den kommende sæson.

Til at assistere de 2 i træningslokalet og som ny træner for U19 2 holdet, har vi været så heldige at vi får en
nytilflytter til området i Martin Bjørnestad, som kommer fra Sjælland, hvor han har stor erfaring som
ungdoms drenge- og seniortræner fra bla. HIK/KFUM, samt Ydun, ligesom han har DHF´s divisions træner
uddannelse. Martin og hans kone flytter til Thisted her i sommer, hvor hans kone har fået job i Thisted
kommune, mens Martin stadig leder efter et godt job som kan suppleres med hans trænerjob hos os. Han
er iøvrigt uddannet serviceøkonom og har erfaring fra lærerjobs og som frontdesk medarbejder med ansvar
for ungarbejdere.

Det bliver svært at leve op til både udviklingen af spillere og resultaterne de kommende år, men vi er sikre
på at vi med denne trænersammensætning har det bedst mulige team til at sikre fortsat udvikling de
kommende år og vi er sikre på at der vil kommer flere spillere fra vores miljø og videre op og etablere sig
som ligaspillere i Mors-Thy Håndbold i de kommende år.

Gamepatch indhold