Hørning Håndbold afholder uofficielt U15 DM i 2020

12 hold hos pigerne og 12 hold hos drengene bliver inviteret

Hørning Håndbold fortæller følgende:

Hørning Håndbold afholder uofficielt U15 DM for piger og drenge den 24. til 26. april 2020. 

Til næste sæson bliver det uofficielle danske mesterskab for U15 afholdt i Skanderborg Kommune, hvor Hørning Håndbold vil være værter. Der spilles i 3 haller med i alt 6 baner.

Overnatning bliver tæt på spillestederne og med super forplejning.

Turnerings strukturen bliver 12 hold hos piger og 12 hold hos drengene. 7-8 hold fra Jylland og 4-5 hold fra Sjælland/Øerne/Fyn.

Holdene udvælges ud fra placering i den bedste række før jul.

Der laves 4 puljer med 3 hold i hver.
Der spilles 5 kampe (2 x 25 min) i alt pr. hold.
1 kamp fredag, 2 lørdag og 2 søndag.

Det har været en vigtig prioritet, at der ikke spilles for mange kampe og i U15, derfor har vi valgt max 2 kampe om dagen.

Nærmere information omkring stævnet bliver sendt ud til sæsonstart til de hold, som tilmelder sig den bedste række.

Pladserne fordeles som nævnt efter placering før jul.

Ved spørgsmål kontaktes:
Daniel Flyger
41626086 /thh-sportsudvalget@hotmail.com

Generation 24