Holstebro henter højrefløj

Simone Kristensen skifter Ikast Håndbold ud med Holstebro Håndbold

Holstebro Håndbold skriver følgende:

Højrefløj Simone Kristensen skifter Ikast Håndbold ud med Holstebro Håndbold. Simone har været igennem det stærke udviklingsmiljø i ikast og Sportstar College.

Simone siger om skiftet til Holstebro:

- Det var vigtigt for mig, at min første seniorklub var et sted med et godt setup og nogle gode rammer, så derfor valgte jeg Holstebro. Jeg glæder mig meget til at spille i Holstebro til kommende sæson, da klubbens ambitioner samt fokus på spillerudvikling lyder vildt spændende. Jeg ser frem til sæsonen, hvor jeg vil give alt for at holdet og klubben opnår succes.

Cheftræner Kasper Andersen sætter følgende ord på tilgangen af Simone.

- Simone passer rigtig godt ind hos os til den kommende sæson. Vi har haft stor fokus på at få unge ambitiøse spillere med sunde overvejelser og prioriteringer ind i vores trup. Gennem vores samtaler med Simone er vi blevet helt overbevist om at hun har præcis det vi søger.

Vi glæder os til at byde Simone velkommen i den blå trøje, når træningen starter op igen den 21 juli.

Gamepatch indhold