Danni Bach Müller og Jacob Trangeled Knudsen begge har forlænget deres kontrakter
Ikast Håndbold skriver følgende:
Mens vi har offentliggjort, at både Claus Mogensen og Jesper Fredin forsat er i Ikast Håndbold næste sæson, så forsætter kontinuiteten også på ungdomssiden, hvor cheftræner for U19-holdet, Danni Bach Müller, og cheftræner for U17-holdet, Jacob Trangeled Knudsen begge har forlænget.
Danni Bach Müller, der for nuværende har stået i spidsen for U19-holdet i to sæsoner, glæder sig også over forlængelsen og ser frem til det forsatte arbejde. Her er målet at spille med om de øverste placeringer i ligaen og ikke mindst at udvikle talentmassen til debuter på ligaholdet, som der har været igennem alle årene, fortæller Danni Bach Müller og forsætter:
- Jeg er glad for at forlænge min aftale med Ikast Håndbold, hvor jeg ser frem til at forsætte det gode arbejde, som vi har været i gang med de sidste to år. Jeg føler, at vi er kommet længere i den plan, vi har i klubben og jeg er glad for, at vi kan forsætte med at arbejde ambitiøst. Jeg ser også frem til at forsætte samarbejdet med Jacob Tangeled omkring kultur og struktur, som vi gerne vil indføre endnu dybere hos klubbens ungdomshold. Det har været to gode år med en god talentmasse og jeg ser frem til at forsætte med at arbejde og udvikle de talenter, som er i Ikast Håndbold og Ikast FS.
Også Jacob Tangeled Knudsen forsætter i rollen som cheftræner for U17-holdet til kommende sæson. Her ser han også frem til at kunne arbejde videre med en allerede god talentmasse og ikke mindst samarbejdet opad mod U19-holdet og ligaholdet.
- Der ligger et fortsat spændende arbejde for ungdom i Ikast Håndbold, hvor vi har en stor og spændende talentmasse at arbejde med. Jeg synes, vi har et spændende og godt miljø her i Ikast og derfor har jeg stadig stor interesse i at forsætte arbejdet med U17-årgangen og op i U19 i samarbejdet med Danni.
Mens vi kan forlænge samarbejdet med de to cheftrænere på årgangene, så skal vi samtidig sige tak til Mark Iversen, som har valgt at stoppe som talentchef i Ikast Håndbold. Vi siger en stor tak for indsatsen til Mark og kan samtidig fortælle, at flere af Marks arbejdsopgaver vil blive fordelt mellem Danni Müller og Jacob Tangeled som årgangsansvarlige.