Ikast udlejer Lina Lützhøft

Stregspilleren skal i den kommende sæson spille for svenske Boden Handboll IF

Ikast Håndbold skriver følgende:

Lina Lützhøft udlejes for sæsonen 2026/27 til Boden Handboll IF.
Ikast Håndbold og Boden Handboll IF er blevet enige om en lejeaftale, som betyder, at Lina Lützhøft i den kommende sæson skal spille i den bedste svenske liga.
Den unge stregspiller vender herefter tilbage til Ikast Håndbold, hvor hun har kontrakt frem til sommeren 2029.
En udlejning af Lina giver god mening, da Lina kan få en masse vigtige spilleminutter. I Boden kommer Lina til at få værdifuld erfaring i europæiske kampe og i den svenske liga, så Lina kan fortsætte sin gode udvikling, som vi har set i Ikast Håndbold i sidste sæson og senest til U20-VM. Vi glæder os til at følge hende tæt og følge hendes udvikling, siger direktør Daniel Grønhøj.
Vi ønsker Lina Lützhøft held og lykke hos Boden Handboll IF og glæder os til at byde hende velkommen tilbage i klubben efter sæsonen 2026/27.