Indlæg: Hvordan skal vi i Danmark uddanne ledere på håndboldbanen, når vores ungdomsspillere aldrig får lov til at tænke selv?

Dette indlæg er skrevet af Martin Hjortshøj, der er DHF Talenttræner på herresiden i Øst og mangeårig ungdomstræner i HEI Håndbold. I sidste sæson stod han i spidsen for Randers HH's seniorhold, og i denne sæson træner han HC Odense seniorherrer.

Der har de seneste år i håndboldkredse, hos håndboldeksperter, hos erfarne og dygtige håndboldtrænere på national topniveau været en generel holdning om, at håndbold-Danmark har savnet og måske stadig savner ”ledertyper”. Den traditionelle ledertype, der oftest er manden bag idéen og arkitekten bag udførelsen, kan vi i Danmark stadig finde gode eksempler på, men mængden af disse typer er markant mindre end for år tilbage. 

Der hersker ingen tvivl om, at fysikken har fået en større og vigtigere betydning, når de nationale ligatrænere og 1. divisionstrænere skal selektere deres spillere til en given trup. Udover det fysiske aspekt, der er en væsentlig del af den arbejdskravsanalyse, man kan lave for en mandlig håndboldspiller på national eller international topniveau, så spiller evnen til at finde løsninger, træffe beslutninger under pres, lave de fornødne ændringer, tage det nødvendige ansvar og vise sig frem som en ”leder” en utrolig vigtig rolle, hvis man ønsker ’medlemskab’ i den nationale eller internationale top som håndboldspiller. MEN hvordan skal vi i Danmark uddanne ledere på håndboldbanen, når vores ungdomsspillere aldrig får lov til at tænke selv? 

Arbejdet med at uddanne ledere på håndboldbanen starter naturligvis i træningen af vores børne- og ungdomsspillere. Det er netop os, som ungdomstrænere for Danmarks kommende seniorspillere, der skal stimulere spillernes perceptionsevne, give spillerne mod til at tage chancer, give spillerne mod til at fejle og give spillerne mulighed for at lære på baggrund af egne erfaringer. Spillerne skal have mulighed for at tænke og reflektere selv over de erfaringer og oplevelser, de gør sig på håndboldbanen! 

Når jeg bevæger mig rundt omkring i håndboldhaller, oplever jeg en meget stor dedikation, et meget stort commitment og en utrolig motivation fra de mange ungdomstrænere, der flere gange i ugen binder skoene, tager i hallen og gennemfører træninger og kampe. Det er utvivlsomt meget glædeligt, at vores børne- og ungdomsspillere er så privilegerede at have sådanne mennesker omkring sig i deres sport, i deres liv. 

Desværre oplever jeg oftere og oftere, når jeg er neutral beskuer af håndboldkampe, at der er en meget lille grad af selvstændighed i forbindelse med kampene. Hvorfor ikke lade spillerne tage deres egne, selvstændige beslutninger? Hvorfor ikke lade spillerne finde de rigtige løsninger selv? Hvorfor ikke lade spillerne fejle for deraf selvstændigt at kunne ændre?

Jeg oplever trænere, der angreb efter angreb dikterer, hvordan spillerne skal bringe sig frem til scoring – og tænker personligt, det ville være sundt for spillerne at få mulighed for at finde recepten selv. 

Ligeledes tænker jeg det lærerigt og givtigt for vores ungdomsspillere at lære af sine egne fejl. Så vi skal uddanne spillerne til at turde tage chancer på baggrund af egne, selvstændige iagttagelser og vurderinger. 

Det betyder også, at vi som trænere engang imellem skal turde undlade at fortælle vores spillere løsningen på de udfordringer, de støder på undervejs – men i stedet at spørge dem, hvad de selv kunne foreslå som løsninger på en given udfordring. Det kunne være sig både i forsvarsspillet og i angrebsspillet. Spørgsmål som ”Hvordan vil I løse den russerscreening på vores fløjspiller i forsvaret?” eller ”Hvordan vil I spille jer frem til en god chance overfor deres offensive forsvar?” tvinger spillerne til at tænke selv, bruge deres egne erfaringer og modigt at komme med løsningsforslag. 

Hvis vores spillere udvikler stor sikkerhed og opnår erfaring med at træffe beslutninger selvstændigt, vil spillerne med stor sandsynlighed have det nødvendige mod og coolness til senere hen at gå forrest, tage medansvar, finde løsningsforslag og handle på baggrund af iagttagelser og vurderinger under pres. 

Jeg har meget stor forståelse for, at man som ungdomstræner gerne vil have nogle rammer for, hvorledes man vil agere forsvar, og hvorledes man vil afvikle sine angreb. Det tænker jeg skam er vigtigt for vores ungdomsspillere, at vi som trænere sætter nogle rammer.

 Min pointe er blot, at når rammerne er sat, bør vi som ungdomstrænere fremtvinge selvstændighed, mod, perception og handlestyrke i vores spillere. Så vi skal give spillerne mulighed for at finde løsningerne selv. Vi skal give spillerne mulighed for at træffe beslutninger under pres. Vi skal give spillerne mulighed for selvstændigt at komme med forslag til fornødne ændringer til en problemstilling. Vi skal lade spillerne tage det nødvendige ansvar – og først, hvis vi giver vores spillere de muligheder, da kan vi udvikle fremtidens ”ledere” på håndboldbanen i Danmark.