Indlæg: I skyggen af skånsk håndbold
Vi kan lære meget om ungdomshåndbold ved at kigge til Skåne. mener Ajax-træner Christan Poulsen
Følgende er skrevet af Christian Poulsen fra Ajax København:
I dansk håndbold har der længe rådet en storebrormentalitet mod Sverige. De danske landsholds succes på damesiden op gennem 90’erne og 00’erne og herrernes fine spil, der kulminerede med OL-guldmedaljerne i Rio, har givet en bevidsthed om at være uden sammenligning bedst i Norden. Derfor var det også chokerende for mange at herrerne led nederlag til Sverige ved EM og nu senest i sommerferien måtte vi sluge et tocifret nederlag for U-21 mændene til svenskerne.
I børnehåndbolden hersker der også en stemning af at vi gør alt rigtigt på denne side af Sundet og at svenskerne kan lære af os. Ved et forældremøde i Storkøbenhavn før sommerferien lød det fra træneren at “Lundaspelen er verdens dårligste turnering”. Er der så slet ikke noget at hente i Skåne?
Når alt kommer til alt har Danmark været Sverige overlegne på eliteniveau de sidste to artier, men måske kan man alligevel kigge på Skåne for at lære noget.
Da vi var til Lundaspelen med U-10 holdet i December mødte vi hold fra små samfund som Staffanstorp, Lomma og Bjärred som kom med en kæmpe trup. Ankaret (Bjärred) fortalte at de er 30 til træning hver gang. Det er vel at mærke træninger, der kun er åbne for årgang 2007. Skånes håndboldforbund har de sidste par år haft konstant fremgang i medlemstallet. DHF har på trods af OL-guld ikke lykkedes at stoppe blødningen.
Hvad er det mon der gør, at ungerne synes det er så fedt at gå til håndbold i Skåne?
Hvis man skal formulere det i en enkelt sætning, må det være at man vægter spillerens individuelle langsigtede udvikling over holdets resultater i rækkerne.
Her er nogle af de værdier som er fundamental anderledes, der gennemsyrer skånsk børnehåndbold:
- Man udtager ikke holdet for at vinde kampene. Idealet er at spille spændende kampe hvor man hverken vinder eller taber stort. De skånske hold lader altid dygtige spillere få pauser på bænken så mindre gode spillere kan bidrage på banen. Et af de værste bandeord i skånsk håndbold er “at toppa laget”, dvs. at ændre holdsammensætningen for at kunne vinde enkelte kampe.
- Den gode træning sættes op til alle spillere i en årgang. Det lyder umiddelbart logisk, men har man ikke set mange danske hold hvor træningen er delt op så træningen planlægges på de bedste betingelser?
- Kærlighed til bolden. Alle skånske hold vi mødte dækkede offensivt. Vi så simpelthen ikke nogle skånske børnehold spille passiv 6-0. Devisen er at bolden har man så kær at man skal gøre alt for at få fat i den. Vores største øjeblik i Lundaspelen var da vi så det traditionsrige hold H43 fra Lund spille. Deres hold bestod af 15 spillere, to trænere og tre dusin forældre, hvor alle var aktive konstant. Bevægelse i forsvarsarbejdet med mange forsøg på at stjæle bolden, kammerater der opmuntrer og forældre der hepper på holdet. Holdet tabte alle sine kampe, men i et gyldent øjeblik lykkedes midtspilleren aflevere bolden bagom ryggen til stregspilleren der scorede. På vej hjem at forsvare blev scenen spillet igen og igen under kraftig hujen. “Jeg gjorde sådan her!”. High fives hele vejen rundt. Det var et øjeblik, vi talte meget om på vores hold; hvor stærkt det var, at de havde fejret en teknisk detalje så intenst.
Uddannelsen af børnehåndboldspillere sker for at skabe fremtidige spillere, trænere, dommere, frivillige og tilskuere. Håndbold er et kompliceret spil og hvis man skal have 5000 tilskuere til alle hjemmekampe, som Kristianstad, så er det lettest at rekruttere dem fra en bred base, der allerede kender spillet.
Nogle af disse værdier har tidligere talentchef i DHF, Claus Hansen, også forsvaret, men når man kigger rundt, virker det ikke som om, at klubberne lytter efter. Jeg tror, at de fire værdier kan være til inspiration for dansk børnehåndbold. Der må tænkes nyt, hvis vi skal stoppe medlemsflugten.
Links:
Skånes håndboldforbund - http://www.svenskhandboll.se/SkanesHandbollforbund/Kronikor/
