Mentaltræning kommer til at fylde det samme som styrketræning, lyder forudsigelsen.
Følgende er skrevet af Marc Sabatier Hvidkjær, U10 og U14 drenge træner i hhv. Holte og Rudersdal.
TV 2 i denne uge stillet stort fokus på mentaltræning. Adskillige eksperter peger på at man i elitemiljøer slet ikke bruger mentaltræningen nok i elitemiljøer. Personligt tror jeg på at mentaltræningen kommer til at fylde det samme på eliteplan om 10 år, som styrketræning i dag gør. Og på samme måde som at styrketræning først betød noget på eliteniveau, men blev dernæst integreret i breddeklubberne, vil mentaltræningen også begynde at fylde noget i breddeklubberne snart.
Det interessante ved debatten om mentaltræningen er, at man afgrænser mentaltræning til at være et meget snævert begreb. For hvad er mentaltræning egentligt?
På eliteplan lyder det til, at mentaltræning kun kan afvikles af trænede psykologer, hvor at mentaltræningen er den terapeutiske samtale mellem spiller og mentaltræner. Men dette begreb kan jeg ikke bruge til meget som breddetræner, for vi må fungere som blæksprutter. På samme måde som at jeg ikke har nogen fysisk træner, men selv administrerer den fysiske træning.
I min optik er al den dialog vi som trænere har med spillere der ikke er direkte relateret til spillet, en form for mentaltræning. De fleste trænere har nok oplevet spillere der er bange for at skyde, spillere der knækker under pres eller spillere der kan have en overdreven selvtillid.
Generelt arbejder jeg med at bringe spændingsniveauet ned på mine hold - altså at udvikle en coolness. Det arbejde, som vi trænere udfører for at få disse spillere til at fungere på et hold, er arbejde med det mentale aspekt.
Lad mig tage et eksempel fra en kampsituation, hvor mit fokus som træner udelukkende hviler på det mentale. I en ungdomskamp fører vi med 2 med 2 minutter igen og vi har bolden.
Der har været lidt fejl op til, så jeg vælger at sige at de skal tage det helt roligt: hvis vi laver en fejl, så er det ikke noget problem, alle må bare sørge for at løbe hjem. 10 sekunder efter smider vi (uprovokeret) bolden til indkast, men i stedet for at reagere som vi har tidligere ved at skælde hinanden ud eller at gå ned mentalt, spurter alle bare hjem og sørger for at dække op.
Det viser jo en kæmpe mental styrke fra spillernes side, at de er i stand til at slippe fejlen og komme videre i spillet.
Mentaltræning eksisterer allerede i håndbold. Men en diskussion om hvordan vi kan løfte dette aspekt på klubregi, er nok et af de områder med allerstørst forbedringspotentiale i (dansk) håndbold. T
ænk på muligheden for at både at udvikle bedre håndboldspillere, men også at udvikle mere robuste og selvsikre unge mennesker. Det er en ambition, alle bør bakke op omkring.