Indlæg: Skår i glæde over over de sjællandske elitesatsninger

Indlægget er skrevet af Marc Sabatier Hvidkjær, U13 træner i Holte IF

Der er gang i ungdomselitesatsningerne på Sjælland. HØJ håndbold har fået en fuldtidsansat i ungdomsafdelingen, og Nordsjælland Håndbold har også valgt at satse på deres U17 årgang (så vidt jeg forstår, kan de ikke stille et U19 hold). Ligeledes laves der store satsninger i Ajax, hvor man har startet et sportsgymnasium.

Det på alle måder glædeligt, at man forsøger at skabe miljøer der kan konkurrere med de stærke miljøer i Jylland og særligt et ekstremt stærkt ét på Sydfyn. Som sjællandsk håndboldelsker, kan man kun glæde sig til at følge med udviklingen i hver satsning.

Der hvor der alligevel kommer lidt skår i glæden, er når man ser at klubberne forsøger at rekruttere håndboldspillere fra andre klubber. Altså når klubberne melder ud, at spillere der er interesserede i elitemiljøer, er meget velkomne til at henvende sig til klubben og lignende.

For hvad er meningen med en elitesatsning på ungdomsniveau (i det omfang man kan tale om elite på ungdomsniveau)? Er meningen med satsningen, at man ønsker at satse på klubbens egne spillere? Eller er meningen, at man kan se som klub, at man kan blive en eliteklub på ungdomssiden, hvis bare man får 3-4 spillere? Til sidstnævnte, så skal man nok lykkes med det mål forholdsvist hurtigt. For får man nok spillere udefra, så har man ikke mange tilbage at spille mod, og så er man lykkes med at blive en klub i top-10 på Sjælland- For der er alligevel ikke mange andre tilbage.

Ovenstående er naturligvis hårdt stillet op, og jeg er sikker på at de klubber der laver elitesatsninger, gør det i den bedste mening. Det er alt sammen lavet af mennesker, hvis håndboldfaglighed, viden og dedikation, overgår min egen med længder.

Dette skal dog læses som en forsigtig advarsel om, at vi skal passe på med at klumpe de bedste spillere på de ældste ungdomsårgange omkring for få årgange. For det første så man har tilpas med modstandere; at få for mange spillere fra naboklubberne svarer til at bruge kunstgødning til egen have, hvorefter man smider affaldet hos naboen. Man ender med at få en pæn have selv, men ens udsigt bliver spoleret af nabobens umådelige grimme have.

Jeg glæder mig til at følge med i de nye spændende miljøer på Sjælland, men det må aldrig komme på håndboldmiljøets sundhed. For prioriteten med ungdomshåndbold bør altid være at have mange håndboldspillere, frem for håndboldspillere der spiller meget.

 

 

 

 

Generation B ny