Indlæg: Skal vi gentænke turneringsstrukturen?
Følgende er skrevet af Lars Dalhoff, mangeårig ungdomstræner i blandt andet Holstebro og Struer:
Jeg har i den forløbende sæson været træner for et U14-pige B-hold i Struer Håndbold. Det har på mange måder været en meget berigende oplevelse.
I starten af august 2016 stod vi med 6-8 U14-piger, som gerne ville spille håndbold. De havde ingen træner, så vi var to, der sprang til. I løbet af august og september nåede vi op på en gruppe på 25 piger, som var klar til at spille U14-bold. Klubben meldte 2 hold til turneringen - et hold i A-rækken og et hold i B-rækken (den laveste række i kredsen).
Jeg fik ansvaret for holdet i B-rækken - en skøn blanding på 10-12 piger, som havde været en del af et håndboldmiljø fra de var 4-6 år. Nogle af dem havde spillet håndbold fra U8, andre var startet på håndbolden og havde så holdt en pause, og andre igen var til håndbold for første gang.
U14-pige B-holdet har i den forløbne sæson deltaget i den traditionelle turnering med 10 kampe før jul og 10 kampe efter jul. Gruppen består som sagt af 10-12 spillere, som over hele sæsonen har været rigtige gode til at møde op til træning. Til træningen har der altid en rigtig god stemning, det sociale har helt klart været i højsædet, og det har været tydeligt, at pigerne gerne vil hinanden. Der har i perioder været et fint fokus på håndboldtræningen, men det har primært handlet om at hygge sig.
Langt hen ad vejen har det været meget positivt, når man ser på rekruttering og fastholdelse, så i sig selv er det en god knæk-kurven historie.
Men for mig som træner har der desværre været oplevelser, som har trukket lidt i den forkerte og ikke så hensigtsmæssige retning. Når vi skulle afsted til kampe både i weekender og på hverdage, oplevede jeg desværre relativt mange afbud fra pigerne. Det kunne man som træner vælge at anskue som dårlig opdragelse og sige, at det er for dårligt af pigerne – for når man først har sagt A, må man også sige B!
Men jeg kan ikke lade være med at vende tingene lidt på hovedet. Jeg har med piger at gøre, som gerne vil gå til håndbold og også gerne vil spille håndboldkampe. Men jeg har samtidig med piger at gøre, som samtidig har andre interesser, som måske betyder mere end håndbolden, hvis de skulle vælge. Familien betyder måske også noget. Mor og far sidder ikke nødvendigvis i hallen hver weekend eller indretter deres privatliv efter datterens håndbold. Så skal piger, der hygger sig med at spille håndbold på et B-niveau, tvinges til at vælge enten/eller, eller kunne man forestille sig et både/og?
Jeg tænker, at det bør kunne lade sig gøre at vælge til fremfor at blive tvunget til at skulle vælge fra, fordi en mulig sekundær fritidsinteresse som håndbold kommer til at lægge beslag på relativt mange weekender. Vi, der har bevæget os i håndboldverdenen i rigtig mange år, ser det måske ikke som et problem, men når ens primære ambitionsniveau i forhold til håndbolden er at have det hyggeligt med veninderne både til træning og i kamp, og at man så for øvrigt skal nå en anden fritidsaktivitet plus besøge familien, så kan det være, at håndbolden er det første, der bliver valgt fra.
Jeg tror på, at vi kan lave en turneringsform, der sagtens kan rumme breddehåndboldspillere, som gerne vil spille kampe, men som også har mange andre gøremål at tage hensyn til. Lad pigerne spille små stævner i løbet af sæsonen - lad dem f.eks. spille 2 max. 3 kampe i løbet af en lørdag eller søndag ca. 8 gange i løbet af sæsonen. Søg for, at der er mulighed for hygge og socialt samvær mellem kampene både for spillere, forældre og ledere og gerne på tværs af de hold, der deltager i stævnerne. Så tror jeg på, at man kan fastholde flere spillere i 14-18 årsalderen, som gerne vil håndbolden, men også vil meget andet i deres fritid.
En anden ting, som jeg har lagt mærke til i løbet af den forgangne sæson, var dommernes tilgang til kampene i B- og C-rækkerne (de laveste rækker). Jeg vil starte med at påtage mig mit ansvar, når det gælder om at lære mine spillere reglerne. Men når man har med en flok piger at gøre, som lige er startet med at spille håndbold i en relativ sen alder, er det svært at få styr på alle regler for ikke at tale om stregerne på halgulvet.
Dommerne skal helt klart dømme efter reglerne, men jeg så meget gerne, at dommerne i de lave rækker var meget mere vejledende, blandt andet fordi mine piger ikke var/er klædt fuldstændigt på i forhold til de mange regler, der findes i et relativt komplekst spil som håndbold, og det er ikke alle tegn, som de forstår på dette niveau.
Som nævnt har jeg et stort ansvar som træner, når det gælder pigernes forståelse af reglerne, men jeg har også et ansvar for at fastholde dem i sporten, bl.a. ved at give dem mulighed for at prøve at spille en håndboldkamp og få noget positivt med fra kampen. Så jeg vil meget gerne bede dommerne i de laveste rækker om at sætte flere ord på kendelserne, da det helt klart vil være med til at skabe en større læring hos nye spillere.
Dette indlæg er både en positiv historie i forhold til de mange nye breddehåndboldspillere, som gerne vil spille håndbold, men det er samtidig også et lille indspark til en snak om, hvordan vi måske kan gøre det bare lidt bedre.
