Indlæg: Svar til indlæg af John Jäger.

Følgende er skrevet af håndboldtræner Kim Adamsen:

Kære John Jäger, GOG Håndbold bestyrelse, TV2 Sport med ansvar for al håndbold, breddetræner i Kerteminde og far til to. Du har ret - børn konkurrerer og en sjov konkurrence tager igen skade af! De fleste kan nikke genkendende til konkurrencerne du nævner: hvem kan hoppe længst, hvem kan råbe højest, hvem kan løbe hurtigst, det er dog en almindelige antagelse at det er i et mindre omfang end tidligere.

OBS; John Jägers indlæg kan læses her: http://www.ubold.dk/artikler/indlaeg-kaere-boern-til-dm-gaa-bersaerk-og-nyd-det/

Der er dog to vigtige pointer som bør nævnes. Når børn konkurrerer mod børn hjemme på villavejen, så det 100% på børnenes præmisser og konkurrencen er styret af deres egen lyst til at deltage.

Det er nemlig sådan at i relationen mellem børn, så kan man godt sige fra for at deltage i en indbyrdes konkurrence eller leg, men alligevel være med igen (på holdet) imorgen. Motivationen for at deltage er altså situationsbestemt, har jeg lyst lige nu eller har jeg ikke lyst. Konsekvensen ved ikke at have lyst er ofte så laver vi bare noget andet. Har man lyst og deltager, er det hvad man i talentudvikling kalder for “Selvorganiseret leg”.

Når det er en voksenstyret aktivitet, så er kraven anderledes. Det er den voksne (træneren) der bestemmer hvem der deltager hvornår og hvormeget. Det er træneren der sætter rammerne, hvis du ikke træner er du måske ikke med på hold 1.

Børnenes motivation bliver her drevet af ydre forhold, børn vil gerne leve op til - og børn vil gerne anerkendes af voksne og derfor er der et pres på børnene når voksne italesætter rammer, krav, forventninger og mål - det er ikke nødvendigvis det samme som børnenes rammer, krav, forventninger og mål, men de adopteres som være de rigtige, for det siger træneren og far og mor.

Det spændende er om de piger og drenge der taber til DM for U14 og som græder sig i søvn, - gør det fordi de har tabt eller fordi de ikke har kunnet leve op til de voksnes forventninger. Så spørgsmålet er hvorfor? De to pointer er altså, at hjemme på villavejen er er det det enkelte barns egen motivation der er afgørende for om man deltager i konkurrencen og når det sker så er det en selvorganiseret leg/konkurrence.

Det er den lille forskel og svaret på spørgsmålet hvorfor … Jeg vil gerne slutte af med at understrege, at jeg er helt sikker på, at de fagpersoner der sidder i Team Danmark, Dansk Idrætsforbund og Dansk Håndbold Forbund - og som har udarbejdet materialet om ATK (Aldersrelateret træning koncept) - og som forsker indenfor Talentudvikling og elitemiljøer i min verden - ikke er lommefilosoffer og bygger deres viden på enkelt optælling hist og pist, der så suppleret med lidt lommefilosofi og som – i bedste fald – kun bygget på ”anekdotisk viden”. Det er simpelhen uanstændigt og respektløst at antage det.

Iøvrigt er jeg hverken elitetræner eller breddetræner - jeg er håndboldtræner og har ikke brug for at sætte prædikater på mig selv eller dem, som jeg træner.